• Forside

McLaren overgår sig selv

For to år siden kørte Jaguars Christian Klien galt i Löews Hairpin med en diamant på snuden. Diamanten blev væk og det kostede diamantfirmaet Steinmetz flere millioner kroner. Sidste år skiftede Steinmetz til McLaren og ordet Iceman blev lavet med diamanter på Kimi Räikkönens hjelm

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 25/5 2006 klokken 03:05

I år bliver det dog endnu vildere. McLaren og Steinmetz offentliggjorde årets samarbejde med en to ton tung ismodel af McLarens MP 4-21 komplet med et diamantbesat rat. Kimi Räikkönen og Juan Pablo Montoya vil køre med samme diamantbesatte rat i løbsweekenden.


Kimi Raikkonen, Ron Dennis og Nir Livnat fra Steinmetz

Nir Livnat, chefen for Steinmetz fortalte om årets pr-stunt, at

”Vi er ekstremt stolte over at arbejde sammen med Team McLaren Mercedes på en så unik kreation. Ikke bare er det vigtigt for køreren og fundamentalt for bilen for at køre race i bilen, men det viser også vores store ekspertise indenfor bearbejdning af diamanter.”


Kimi givet navnet Iceman ny mening

”Vi håber, at de nye rat vil hjælpe Team McLaren Mercedes kørerne med at styre bilerne til endnu en sejr i år.”


Kimi Raikkonen i den cool McLaren med diamantbesat rat
Sidste år lavede Steinmetz nogle diamanthjelme, hvor overskuddet skulle gå til velgørende formål. Hjelmene er nu solgt og overskuddet blev på $400.000, som vil tildelt til følgende fire organisationer udvalgt af Kimi Räikkönen, Ron Dennis og Juan Pablo Montoya.
De fire organisationer er ’The Senna Foundation’, ’Tommy’s’, ’Formula Smiles’ og ’SOS Kinderforf International’ (SOS Børnebyerne).

To kunstværker som Steinmetz er stolte af at have lavet
Det bliver spændende at se, hvordan det diamantbesatte rat ser ud indenfor bilerne, når der bliver vist on-boardbilleder fra en af de to McLaren racere.