Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 13/8 2012 klokken 09:08
Der er meget der tyder på at op mod 6.000 Formel 1 fans, vil stå uden billetter til det belgiske Formel 1 Grand Prix på den berømte Spa-Francorchamps bane, efter det er kommet frem at firmaet der skulle stå for distributionen af billetter, The Ticket Enterprice, har stoppet al kommunikation og ikke har sendt en eneste billet ud på det seneste.
The Ticket Enterprice har hovedsagligt sikret billetter til hollandske og engelske fans, men vi har desværre konstateret at også danske fans er kommet i klemme.
Hvis det viser sig at være sandt, at The Ticket Enterprice er gået konkurs, ser det ud til at de 6.000 fans har mistet deres billetter og dermed også de penge de allerede har betalt for dem.
Spa-Francorchamps har ikke modtaget betaling for biletterne, hvorfor de ikke har mulighed for at erstatte dem eller give nogen form for kompensation.
Surt show for de mange fans og for Spa-Francorchamps, der med et, mangler indtægten fra de 6.000 fans.