Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 29/9 2012 klokken 19:09
Ferrari er kommet så langt i udviklingen af V6-motoren, som skal bruges fra 2014, at de har haft den startet op.
Tilstede under opstarten var Bernie Ecclestone og Luca di Montezemolo, og begge var enige om at lyden fra den nye motor er rædselsfuld.
Ferrari fyrede sideløbende op for en nuværende V8-motor, hvilket kun satte forskellen i relief.
”Når Jean Todt hører denne motor vil han skrotte den, og jeg er sikker på at Luca mener det samme” udtalte Bernie efter testen.
Generelt er banerne og løbsarrangørerne enige med Bernie i at man bør fortsætte med den nuværende V8-konfiguration, da det også forventes at være billigere end at nyudvikle V6-motorerne.