Singapores grand prix er specielt. Det er banen med flest sving, og kombineret med den høje luftfugtighed og varme anses løbet som endnu hårdere end Malaysias grand prix.
Derfor vil kørerne gerne have reduceret løbsdistancen.
Narain Karthikeyan
Copyright HRT F1
Pedro de la Rosa, der er medlem af kørernes ’fagforening’ Grand Prix Drivers Association, udtalte under Singapore grand prixweekenden:
”Men jeg har været i adskillelige møder med GPDA, og det er den eneste bane hvor folk beder Charlie Whiting om at reducere antallet af omgange.”
”Her er løbet 309 km, Monaco er 260.”
Sebastian Vettel er eminent til at holde koncentrationen i Singapore.
Copyright Pirelli
Det kræver den samme koncentration at køre i Singapore som i Monaco, men i Singapore er der de yderligere faktorer luftfugtighed og distancen.
Om løbsdistancen bliver reduceret til 2013-udgaven vides ikke, men det bør gøre indtryk, at 40% af de kørte løb er faldet for tidsgrænsen.