Mindre pres hos McLaren

Sergio Perez skifter som bekendt til McLaren på trods af, at han i to år har været en del af Ferrari Driver Acadeymy. Et bedre valg end et skifte til Ferrari, siger teamchef Stefano Domenicali. Hos McLaren vil han have det nemmere.

Sergio Perez . Copyright Sauber Motorsport

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 17/10 2012 klokken 17:10

Sergio Perez får en nemmere tilværelse hos McLaren end han ville have fået hos Ferrari. Presset fra tifosierne på den unge mexicaner overgår langt det, som de britiske fans vil lægge på FDA-køreren.

Stefano Domenicali
Copyright Ferrari F1


Det fortalte Ferrari teamchef Stefano Domenicali til avisen ’El Pais’:

“Det er klart Checo har potentiale.”

”Men presset han vil have hos McLaren vil være meget lavere end, hvad han ville skulle udstå, hvis han blev hentet af Ferrari.”

Felipe Massa
copyright Ferrari F1


Felipe Massa, som netop har fået forlænget sin kontrakt med de røde udtalte til avisen ’Marca’:

”Der har været nogen gode kørere som Perez, men de har også haft en god bil.”

”Sauber har været meget stærke i år, så selv om jeg ikke kan sige, hvem der virkelig har imponeret mig, de (Sauber, red.) har gjort et godt arbejde.”

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Sauber i kødet på Mercedes GP Så fik Susie sin test »