Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 15/11 2012 klokken 13:11
Dr. Gary Hartstein har fungeret som Formel 1’s livlæge siden han i 2005 overtog roret fra Dr. Sid Watkins. Med 247 grand prixer bag sig i Brasilien om en uge er det slut.
Det melder Gary Hartstein selv ud på Twitter, men kommer ikke på nogen forklaring hvorfor.
”Er netop blevet informeret af Præsidenten for FIA og Præsidenten for FIA Medical Commision, at de har besluttet ikke at forny min kontrakt.”
”Brasilien bliver derfor mig 247. og sidste Formel 1 Grand Prix. Det har været en livsændrende oplevelse og noget jeg aldrig vil glemme.”
”Kender ikke til ’hvorfor’ i beslutningen, men det er ikke noget jeg skal vide.”