Mercedes ved hvordan man vinder

De sidste par år har ikke været Mercedes bedste, men den nyankomne Lewis Hamilton tror på, at han er hos et team der ved hvordan man vinder.

Lewis Hamilton med sin Blackberry smartphone . Copyright Mercedes AMG

Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 4/2 2013 klokken 17:02

På dagen hvor Mercedes lancerede sin nye 2013 model, W04, ved et showoff på Jerez banen, lignede Hamilton en mand i topform, hvilket der også syntes at være noget om, når man tjekker hans facebook-updates.
I hvertfald er briten ikke et sekund i tvivl om, at skiftet til Mercedes fra McLaren er det rigtige for ham, og det er til trods for at flere store stemmer i Formel1 verdenen har udtrykt skepsis.

Ved det efterfølgende pressemøde udtrykte Hamilton begejstring for den nye bil, og sin nye samarbejdspartner.

"Det er en meget speciel dag for mig, og at få lov til at præsentere vores Mercedes Sølvpil til resten af verden", udtaler Hamilton til planetf1.com.

"Det er begyndelsen på et nyt kapitel for mig, et nyt eventyr, og da jeg gik gennem dørene i Brackley. Jeg var så spændt på at komme igang med arbejdet. Jeg har været på fabrikken i et par dage nu, mødt de andre, mødt mine mekanikere og ingeniører, kommet ind i teamet og jeg har aldrig set et team der er mere sulten efter succes end dette".

"Vi er igang med et langt spil her, men jeg ved at vi vil have succes sammen og jeg er yderst spændt på at være en så stor del af, at få det til at lade sig gøre".

Hamilton kørte de første omgange i sin nye racer mandag eftermiddag, til ære for de rullende kameraer.

"Vi skal levere som et team, selvfølgelig, men jeg er ikke nogen mirakelmager. Jeg skal arbejde så hårdt som muligt med teamet for at fremme vores position", slutter Hamilton fra Jerez.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Billeder fra Mercedes præsentationen Hamilton køber privatfly »