Rosberg kan slå Hamilton

Nico Rosberg mod Lewis Hamilton. Den duel vandt Lewis i Australien, men Nico er fortrøstningsfuld. Han kan godt slå briten. Tyskeren har andre styrker, der vil vise det.

Nico Rosberg . Copyright Daimler-Benz

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 19/3 2013 klokken 07:03

Nico Rosberg er til eksamen i år. Han vandt de sidste tre år over en aldrende Michael Schumacher, men nu har han en jævnaldrende og sulten kollega ved sin side. Tyske ’Sport Bild’ konfronterede Nico med, at det var fordi han i en alder af mere end 40 år havde mistet ’The Edge’.

Her til svarede Nico:

”Jeg kan forsikre dig, at Michael stadig var helt på.”

Nico Rosberg
Copyright Mercedes AMG


Nu er de gamle kart-kammerater Lewis og Nico sammen igen, og tyskeren ved, at Hamilton er en meget hurtig kører. Det betyder dog ikke, at han ikke kan slås.

”Han var superhurtig.”

“Karting er rent, men i Formel 1, kommer mine andre styrker til at betyde meget mere.”

”Jeg får altid mest ud af opsætningen. Jeg er meget konstant.”

Lewis foran Nico
Copyright Daimler-Benz


”Der er kørere, der har dage hvor ikke alt passer sammen. Jeg har færre af disse.”

Lewis Hamilton vandt som bekendt første omgang, hvor Nico Rosberg udgik med en teknisk defekt. Om billedet også ser sådan ud i Malaysia får vi første forsmag på på fredag.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« De korte nyheder Kimi kører ikke kun for pengene »