Bianchi håber stadig på Ferrari-sæde

Jules Bianchi har haft en god start på sin karriere som løbskører hos Marussia. Samtidig er han stadig en del af Ferraris juniorprogram, og derfor håber han naturligvis på, at Ferrari vil bruge ham som erstatning for Felipe Massa.

Jules Bianchi . Copyright Marussia F1

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 9/4 2013 klokken 08:04

Selv om Felipe Massa har fået en opblomstring igen hos Ferrari, så vil han på sigt blive skiftet ud med en anden. Naturlig afgang eller fyring, men på et tidspunkt mangler Ferrari en erstatning for brasilianeren.

Jules Bianchi
Copyright Marussia F1


Den håber Jules Bianchi på, at han vil komme i betragtning til.

Jules Bianchi taler stadig med Ferrari, selv om han nu kører for Marussia med McLaren-forbindelserne. Det fortalta han til ’Sky’:

”Jeg taler stadig med Ferrari, da jeg stadig er en del af deres kørerakademi, så det er sikkert, at de holder øje med, hvad jeg laver.”

”Men jeg ønsker ikke at få mere pres – Jeg er hos Marussia nu. Jeg ønsker at gøre et godt arbejde for dem, så får vi at se, hvad der sker.”

Max Chilton og Jules Bianchi
Copyright Marussia F1


”Det er noget jeg tænker på, fordi jeg stadig har en kontrakt med dem (Ferrari, red.), så vi ønsker helt sikkert at lave noget sammen i fremtiden.”

”Men det er for tidligt at vide noget om dette. Vi har kun kørt to løb, vi har stadig 17 løb tilbage, så vi får se, hvad de sker.”

“Jeg er nødt til at forblive på dette niveau og forbedre mig. Vi får se næste år, hvad der sker, men jeg vil være glad for at være hos Marussia igen næste år.”

Jules Bianchi
Copyright Marussia F1


Det, at det er Ferrari Jules skulle køre for i fremtiden, er ikke noget han frygter. Selv som betalingskører kommer man ikke i Formel 1 uden evner.

”Ja, jeg tror alle kørere der er i Formel 1, er blandt de bedste kørere i verden, så man kan springe direkte ind i et tophold som Ferrari.”

”Jeg mener, at man har behov for mere erfaring, når man er en ung kører, men når man så kører gode race, så viser man folk, at man har fortjent at få den mulighed.”

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Trailer til Rush frigivet Massa gør Ferrari stærke »