F1 uden gummi i 2014?

2013 er sidste år i Pirellis treårige kontrakt som dækleverandør til Formel 1. De har fået meget ros for at have gjort cirkusset mere spændende, men også kritik for upålidelige dæk. Pirelli har længe været interesseret i at fortsætte samarbejdet, men nu truer de med at trække sig.

Felipe Massa . Copyright Pirelli

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 13/4 2013 klokken 15:04

Skal Formel 1 i 2014 køres på Pirellis gummi, så skal der snart ske noget. Gentagne gange har man meldt ud, at man gerne vil forlænge samarbejdet, men endnu er der ikke sket noget. Hvorfor?

Det undrer Pirelli motorsportschef Paul Hembery sig over. Nu skal der ske noget ellers trækker Pirelli selv en beslutning, og det bliver ikke gummi til Formel 1.

Pirelli-chef Paul Hembery
Copyright Pirelli


Det citeres Paul Hembery for at have udtalt til ’La Gazzetta dello Sport’:

”Vi kan ikke forblive i sådan en situation af usikkerhed.”

Skulle Pirelli ikke få forlænget, så får vi nok en ny dækleverandør, der vil overraske mange.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Webber starter sidst Berger tvivler på Rosberg »