Ingen straf til 'de otte’

Så prominente navne som Kimi Raikkonen og Sebastian Vettel var iblandt de otte, som brugte DRS under gul flag. dD øvrige var Jenson Button, Mark Webber, Valtteri Bottas, Daniel Riccardo, Romain Grosjean og Max Chilton.

Af: Poul Østergaard Jørgensen (poej@bmf1.dk) d. 14/4 2013 klokken 16:04

Alle kom under de kinesiske GP-stewards strenge undersøgende blik, deres forseelse bestod i at anvende DRS (åben bagvinge) under gult flag.

Banekort for Shanghai International Circuit

DRS-zonen på baglangsiden blev midlertidigt suspenderet, da et sammenstød mellem Esteban Gutierrez i Sauber og Adrian Sutil i Sahara Force India spredte vragstykker ud over et større område i sving 14 hårnålen.

Hvis de førnævnte stewards havde valgt at straffe samtlige otte, ville det samlede resultat bag Alonso nærmest være vendt på hovedet.

Fernando Alonso fans Copyright Ferrari Media

En times tid efter det ternede flag havde vajet over Alonso og resten af feltet, kom så meldingen, som mange havde ventet på: ’der vil ikke blive foretaget yderligere’ mod nogen af de otte kørere på grund af ” de formildende omstændigheder”.

Sky Sports F1 ekspert Martin Brundle forklarede efter løbet, at den sædvanlige telemetriforbindelse mellem Race Control og bilerne på banen har givet problemer stort set siden sæsonstarten.

Kimi joke Copyright Billede fra Kimi Raikkonens facebookside

”Jeg mener, at det normalt er et automatisk system, som ikke har virket ordentlig indtil nu i år, så det er op til teamsene og kørerne at forvalte det.”

”Jeg har ikke hørt så meget om det i denne weekend, men det gjorde jeg sandelig under de to første løb.”

Fernando Alonso Copyright Ferrari Media

”Hvor der er sket en ulykke, er det meningen, at du skal være klar til at sætte farten ned, men hvis du har din bagvinge åben, forbereder du dig ikke særligt meget, fordi du prøver på at køre hurtigere.”

Stewards fulde beslutning lyder:

Fakta: DRS aktiveret mens ”DRS deaktiveret” besked vises.

Overtrædelse: Påstået overtrædelse af Artikel 27.5 (b) i FIA Formula One Sporting Regulations.

Beslutning: Der foretages ikke videre.

Grund: Som note til teams (dokument 35) punkt 6 beskriver

Stewards vurderede at der var formildende omstændigheder på grund af:

1) Der var en forsinkelse på et minut fra de gule flag blev sat ud, til beskeden dukkede op på det officielle besked system.

2) Det elektroniske systems DRS deaktiveret funktion var ikke operativt, så kørerne måtte stole på team kommunikationen og informationen som de kunne tilvejebringe. Dette var fortalt til teamene i ”Note to Teams”, som var udleveret før løbet resulterende i en del forvirring.

3) DRS var tilladt på hovedlangsiden, hvor det grønne lys lyste.

Lidt kringlet men sådan er det jo tit med lovformeligt tekst.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Gutierrez og Webber straffet Webber til Porsche i 2014? »