Porsche afviser rygter

I går kunne man her på siden læse om, at Mark Webber efter sigende havde skrevet kontrakt med Porsche til 2014, men nu afviser Porsche alle rygter.

Mark Webber . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Lea Petersen (2) (lap_old@bmf1.dk) d. 15/4 2013 klokken 17:04

Rygterne om Mark Webbers snarlige exit fra formel 1 blussede for alvor op i går, da GTPorsche magazine skrev på Twitter, at aussien ville skifte sin Red Bull racer ud med en LMP1 Porsche i 2014. Det lader dog ikke til, at Porsche selv er helt enige i den udmelding.

Wolfgang Hatz, Porsche AG bestyrelsesmedlem, indrømmede tidligere i dag, at han og Mark Webber kender hinanden, men han benægtede samtidig, at Webber skulle have skrevet kontrakt med Porsche for 2014.

"Vi har stadig masser af tid til at bestemme os for vores kører-lineup."

"Vi vil bruge nogle af vores egne kørere og tilføje nogle eksterne - vi har to biler, og vi har brug for seks kørere til næste år. Der er en testplan, og Mark Webber er med sikkerhed ikke en del af dem."

Til trods for den forholdsvis klare udmelding fra Wolfgang Hatz, så ville det ikke være første gang, at rygter i formel 1-verdenen er blevet blankt afvist, for senere at blive til virkelighed alligevel.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Webber til Porsche i 2014? Whitmarsh: ”Perez skal tage sig sammen” »