Ferrari har fundet fejlen

Efter intenst arbejde har teknikerne hos Ferrari fundet DRS fejlen, som afholdt Fernando Alonso fra at kæmpe med om en topplacering i Bahrain.

Stefano Domenicali . Copyright Ferrari Media

Af: Poul Østergaard Jørgensen (poej@bmf1.dk) d. 24/4 2013 klokken 12:04

Fra den tekniske stab på fabrikken i Maranello forsikrer man, at man vil gøre alt, hvad der er muligt, for at højne driftsikkerheden til de kommende løb.

Fernando Alonso Copyright Ferrari Media

Man har identificeret problemet ”som et brud på en mekanisk komponent i systemet,” hvilket er ”det første problem af den slags i systemet gennem de tre år, systemet er anvendt."

Defekten gjorde at Alonsos DRS-styrede bagvinge blev stående åben, når den først var aktiveret. På tv billederne kunne man tydeligt se, at bagvingen lukkede mere op end vanligt, den kunne derfor ikke lukkes igen automatisk, hvilket påvirkede downforcen betydeligt på Alonsos racer.

Ferrari teamchef Stefano Domenicali Copyright Ferrari Media

Uden hjælp fra DRSen og med to ikke-planlagte pitstop for en midlertidig reparation af bagvingen, var spanierens løb ødelagt, det lykkedes ham dog at kæmpe sig op på en ottendeplads og derved få nogle få point med hjem.

”Det er svært at genkalde sig et løb, hvor så mange ting gik galt,” udtalte teamchef Stefano Domenicali. ”DRS-fejlen forhindrede Fernando, som ellers udførte et stort arbejde, i at kæmpe med Vettel om sejren.”

At løse de gentagne problemer med driftsikkerheden får allerhøjeste prioritet hos teamchefen, som også måtte se Felipe Massa kæmpe med tekniske problemer som dog til dels skyldtes ydre påvirkninger.

Felipe Massa mixer en højoktan cocktail Copyright Shell

”Vi må arbejde med fornyet opmærksomhed på den front,” fortsatte Domenicali. ”Vi må forsætte udviklingen af bilen og øge vores forståelse af dækkene, som er mere kritisk end nogensinde før i denne sæson.”

”I disse sæsonens første fire løb er det af forskellige grunde ikke lykkedes os at hjembringe de point, som har været inden for rækkevidde.”

Ferrari gruppebillede Copyright Ferrari Media

”Derfor syntes hullet op i begge mesterskaber temmelig stort, men vi må ikke tabe modet af den grund, nærmere tværtimod, fordi vi så tit har set, hvordan det hurtigt kan ændre sig både til og imod vores fordel.”

”Vi tror på vores evne til at kæmpe med om titlerne lige til det sidste denne gang, hvilket ikke har været tilfældet i et stykke tid.”

”Samtidig må vi holde os for øje, at for at opnå vore mål skal vi være perfekte på alle områder,” afsluttede Stefano Domenicali, som jo næsten er opvokset i skyggen af den ’stejlende hingst’.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« WSR: TV tiderne (Marco og Kevin) Vender Formel 1 tilbage til Long Beach? »