Bahrain har ikke slået Massa ud

Fra en fjerdeplads i starten via to punkteringer til en beskeden 15-.-plads under det ternede flag var, hvad Sakhir International Circuit havde at tilbyde den lille brasilianer.

Felipe Massa . Copyright Ferrari Media

Af: Poul Østergaard Jørgensen (poej@bmf1.dk) d. 2/5 2013 klokken 21:05

Massa håber og tror, at hans problemer i ørkenstaten må blive tilbage i sandet, han vælger at se fremad nu, hvor turen går til Barcelonas Circuit de Catalunya og starten på den europæiske sæson.

Felipe Massa Copyright Ferrari Media

”Circuit de Catalunya er banen, vi kender bedst takket være de mange testsm vi udfører her i starten af året: det er en kompleks, teknisk bane hvor det er vigtigt af have en god aerodynamisk downforce,” fortæller den 32-årige brasilianer.

Podiet i spanien 2007. Massa vinder, Hamilton nummer 2 og Alonso nummer tre.

”Mine bedste minder fra Barcelona ligger tilbage i 2007, da jeg vandt løbet: det var en fremragende sejr foran et fantastisk publikum, som så mig kæmpe med en masse konkurrenter, inklusiv Fernando som dengang var hos McLaren.”

Felipe Massa og farmand Copyright Ferrari

”Selvfølgelig er jeg ikke tilfreds med mit sidste løb i Bahrain, så jeg håber, at jeg kan vende tilbage og kæmpe med om topplaceringerne denne weekend.”

Felipe Massa skal helt tilbage til sit hjemlands Grand Prix i 2008 for at finde en sejr, så vi håber naturligvis snart at se ham øverst igen.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vettel gør livet surt for Silverstone Perez har ikke undskyldt over for Button »