• Forside

McLaren har besluttet sig for deres 2007 kørere

Ifølge nyhedsbureauet Reuters indeholder den nye kørerline up hos McLaren ikke navnene Juan Pablo Montoya og Kimi Räikkönen. Derimod er det nye håb Lewis Hamilton navnet på køreren, som skal køre ved siden af Fernando Alonso.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 14/6 2006 klokken 06:06

Ron Dennis siger, at McLaren vil gøre hvad de kan for at sørge for, at det bliver en Formel 1 bil, som Lewis Hamilton kører i 2007. McLaren vil dog ikke sige, om det bliver hos dem Lewis Hamilton skal køre, men det skyldes, at holdets nuværende 1. kører Kimi Räikkönen ikke har en bekræftet kontrakt hos et andet team.


Hvem skal køre denne bil ved siden af Fernando Alonso i 2007?

Ron Dennis siger, at man vil forsøge at give Lewis Hamilton en Formel 1 test senere på sæsonen for at teste hans evner i en Formel 1 bil. Inden da vil han blive testet i McLarens simulator, så han vil være så godt rustet som muligt til testen.

Lewis Hamilton kører for det absolut bedste team i GP2, og selv hans holdkammerat kommer til kort overfor Hamilton, der leverer overhalinger i denne løbsserie, som er helt utænkelige i Formel 1.


Hvem skal køre ved siden af denne mand hos McLaren i 2007?

McLaren vil dog ikke sige noget om, hvornår de annoncerer næste års andenkører.

”Vi venter ikke på nogen. Vi venter på at omstændigheder, som vi ikke har kontrol over, begynder at udfolde sig. I vil forstå dette, når det hele falder på plads.”