Red Bull med Infiniti-motorer i 2014

Red Bull kører i år med Renault motorer, og har Infiniti som holdets nye hovedsponsor. Så stor er Infinitis engagement i holdet, at teamnavnet officielt er Infiniti Red Bull Racing, og den lilla farve er kommet til. Til næste år bliver engagementet større.

Sebastian Vettel prøver dele af Sochi-banen . Copyright Infiniti

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 26/5 2013 klokken 08:05

Der vil Renault omdøbe Red Bull holdets motorer til Infiniti. Det sker selvfølgelig igennem Nissan-partnerskabet, og at Infiniti er Nissans luksusmærke. Ikke noget galt i det.

Efter at Renault trak sig som officiel motorleverandør sidst i 90'erne blev deres motorer jo i en periode også kaldt Supertec, Playlife og Mecachrome.

Mark Webber
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Det skriver Michael Schmidt fra ’Auto Motor und Sport’:

”Næste år betaler Infiniti Renaults motorregning, og ønsker reklame for det.”

Dermed kan vi få Infiniti Red Bull Racing Infiniti på deltagerlisten til næste år. Det forlyder, at Renault i stedet vil engagere sig mere i Lotus, det gamle Renault fabrikshold.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Williams med Mercedes i 2014? Toro Rosso/Renault-aftale bekræftet »