Ferrari skal afhøres om test

I kølvandet på Monacos GP og sagen om Pirelli's testsamarbejde med Mercedes, kaldes Ferrari nu til afhøring hos FIA.

Pirelli reklame på Sepang . Copyright Pirelli

Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 2/6 2013 klokken 09:06

Sagen om testen mellem Mercedes og Pirelli, der fandt sted i maj, og som ifølge FIA ikke er afviklet efter reglerne, involverer nu en tredje part, nemlig Ferrari, der nedlagde selvsamme protest. En protest som også blev rejst af Red Bull efter det kom frem, at testen ikke kun hjalp Pirelli med at udvikle på deres dæk, men også gav Mercedes en fordel.

Derfor er Ferrari nu blevet kaldt i høring og skal afgive forklaring til FIA.

"FIA har bedt Team Mercedes AMG Petronas F1 og Scuderia Ferrari Team, som har deltaget i dæktests i 2013 sæsonen, om at svare på en disciplinær undersøgelse i medfør af FIA's retslige og disciplinære regler," siger et statement fra FIA.

"Dette kommer efter beretninger fra løbets stewards efter Monacos GP og indeholder supplerende oplysninger, der kræves af FIA i lyset af svarene fra Pirelli, som blev bedt om præciseringer tirsdag den 28. maj."

Ferrari udtaler selv, at deres test var helt efter reglerne, da teamet anvendte deres 2011 model modsat Mercedes, der testede for Pirelli i deres W04, som er deres nuværende racer. Det har ifølge Red Bull og Ferrari givet Mercedes mulighed for at teste deres racer over en distance på 1000 kilometer og derved indsamle materiale, som kan give dem en fordel på lang sigt.

Hvis Mercedes findes skyldige når sagen afsluttes, kan det i værste fald betyde en udelukkelse fra dette års mesterskab.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kamui testede Ferrari F10 Vettel åben for skifte »