Bridgestone uden F1 planer

Den store uro omkring Pirelli har medført spekulationer om, at det italienske mærke vil forlade Formel 1 efter denne sæson, men ifølge Bridgestone vil det ikke være dem, der overtager leverancen.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 7/6 2013 klokken 10:06

Bridgestone forlod Formel 1 efter 2010 sæsonen og har nu officielt meldt ud, at de ikke har nogen planer om at komme tilbage til sporten.

Pirelli har endnu ikke valgt at forlænge kontrakten efter denne sæson og har tilmed udtalt, at de måske slet ikke har en plan om at blive.

Udfaldet af sagen om den hemmelige test med Mercedes kan meget vel være det, der slår hovedet på sømmet og får dem til at forlade sporten.

Hvilken dækproducent skal så træde ind på banen i stedet?

Ifølge Bridgestone bliver det ikke dem.

”Bridgestone havde succes med at tilføre teknologien for dækblandinger, design og simuleringer til Formel 1, som blev brugt til at udvikle dæk til gadebiler.”

”Vi var leverandør af dæk til Formel 1 i 14 år, som vi lærte meget af, men vi har ingen plan om at komme tilbage som leverandør,” sluttede udtalelsen fra talsmanden.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vi har intet lært Vettel vred over dæktest »