Christian Horner er tilfreds

Red Bulls teamchef, Christian Horner, er tilfreds med at dommen over Mercedes bekræfter, at teamet brød reglerne under den hemmelige dæktest.

FIA Formel 1-flag . Copyright Michael Ewert

Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 23/6 2013 klokken 21:06

Alle interesserede der har fulgt bare et minimum med i den seneste uges F1 nyheder ved, at dæktestsagen har taget meget spalteplads, så den behøver vel næppe nogen nærmere forklaring.

Helt kort handler det om, at Mercedes teamet blev snuppet med håret i postkassen for at teste Pirellis dæk i den igangværende sæson og tilmed i deres nuværende model W04.
Det fik sindene i kog hos Ferrari og ikke mindst Red Bull, hvem der var de første der også indgav protest til FIA.

Selve sagen blev stillet for FIA's domstol og dommen faldt i form af en reprimande til både Mercedes og Pirelli. Ydermere blev Mercedes frataget retten til at deltage i årets Young Driver Test.

Siden har debatten raset om, hvorvidt straffen har været for mild og hvilken karaktér der havde været passende.
For Red Bull og Christian Horner handlede det ikke om selve størrelsen på straffen, men om det faktum at få FIA's ord for, at Mercedes brød de sportslige regler. Det fik de.

Christian Horner var indkaldt som observant i forbindelse med afhøringen af Mercedes og Pirelli i torsdags.

"Domstolen fik al fakta præsenteret for sig på en rimelig måde, og de traf deres beslutning. Vi ønskede klarhed omkring, hvorvidt det er lovligt at teste i den igangværende sæson med den nuværende bil, fordi vi var af den opfattelse, at det var et brud på reglerne," udtaler Christian Horner til autosport.com

Adspurgt om hvorvidt han og Red Bull var tilfreds med kendelsen, svarede Horner, at de fik hvad de håbede, nemlig en bekræftelse på, at Mercedes brød de sportslige regler i forbindelse med testen.

Endvidere påpeger Christian Horner også, at selvom Mercedes ikke deltager i Young Driver Testen, så vil de drage fordel af at have benyttet både Lewis Hamilton og Nico Rosberg fremfor deres testkører.

"Det er altid mere favorabelt at teste med løbskørerne end med testkørere, men straffen er som sagt ikke noget, vi bestemmer," slutter Christian Horner fra fabrikken.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« F1 er kun politik 600 til Williams »