• Forside

Optakt til Canadas Grand Prix

Den kommende weekend skal Formel 1 til det Nordamerikanske kontinent og køre sæsonens andet gadeløbe der finder sted i weekend fra den 23. til den 25. juni på gaderne i Montreal. Løbet foregår på banen 'Gilles Villeneuve', der er opkaldt efter løbets første vinder. Som sædvanligt i vores optakter kommer vi vidt omkring med et hav af nyttige informationer.

Af: JPU (jpu@bmf1.dk) d. 18/6 2006 klokken 15:06

Banen ligger på øen Ile Notre Dame i Montreals flod St. Lawrence, og er en blanding af lange hurtige lige stræk og langsomme sving og der er 2-3 gode muligheder for at overhale. Banen er belastende for bremser og motorer og det er ikke usædvanligt at 8 til 10 biler udgår i hvert løb. Vejret kan variere men normalt er der solskin og temperaturer midt i tyverne.

På trods af dette elsker alle Formel 1 piloterne banen og atmosfæren omkring den på grund af af det hjertlige publikum der hepper på alle piloterne. Banen har naturligvis en speciel betydning for Jacques Villeneuve da det dels er hans hjemmebane og dels er den opkaldt efter hans far, Gilles. Løbet er også delvist hjemmebaneløb for Midland F1 idet holdets ejer Alex Schnaider er canadisk statsborger.

Banen ligger altså i en anden tidszone og nederst i denne optakt er der et link til TV-tiderne for både Formel 1 og verdensmesterskabet i fodbold.

Da banen er en udpræget højhastighedsbane har flere hold valgt at teste på Monza i sidste uge og de fleste hold vil også medtage nye aerodynamiske dele specielt nye vinger som de netop har testet i Italien.

I denne optakt komme vi som sædvanligt vist omkring med detaljeret beskrivelse af banen, dens historie og en detaljeret teknisk gennemgang af de forhold der er vigtige ud fra en teknisk synsvinkel samt et hav af billeder fra tidligere løb.


Men lad os tage et lidt nærmere blik på den nuværende situation i verdensmeterskabet, med udgangspunkt i det netop overståede løb på Silverstone.


Hyldest til Gilles Villeneuve ved målstregen

DEN NUVÆRENDE SITUATION

Same procedure as last year, miss Sophie?

Det fristes man til at sige; Silverstone ændrede ikke på billedet af Formel 1 2006. Fredagskørerne dominerede træningerne fredag, Michael Schumacher og Alonso kæmper en hård kamp om forreste startrække, med Kimi Räikkönen som outsider.

Lad os starte i bunden denne gang. Sæsonen er ved at være fuldendt elendig for Toyota, Honda og ikke mindst Jenson Button. To gange i træk er det ikke lykkedes at komme blandt de bedste i kvalifikationen og her taler vi ikke om de ti bedste, men bare de seksten bedste. Button håber virkelig at Canadas Grand Prix vil kunne genoplive hans håb om at vinde et løb, et måske lettere urealistisk håb i år, men en podieplacering vil også kunne gøre det. (Pole i ??, Bedste placering)

Mark Webber og Williams tænker nok ikke tilbage på deres hjemmebaneløb, med de bedste tanker, Webber, der bor tæt på Silverstone, kunne ikke kvalificere sig bedre end nummer 17, en af de bitre pladser og for at føje spot til skade, så var han den første, der måtte parkere bilen og få muligheden for at tage tidligt hjem. På samme omgang stoppede Toyotas ene racer, med vanligt uheld, den bedst placerede, ført af Ralf Schumacher. Positivt var det dog at den anden med Trulli, der startede bagerst, fik sig kørt frem til elvtepladsen. Men, nu kan Toyota da nyde at de ikke længere har det største budget (det har McLaren-Mercedes nu, med et budget på 400 mio $), det gør det en anelse mindre pinligt, at præstere så lidt som de gør.


Strækket op mod sving 5 på Gilles Villeneuve: Mon fartgrænsen på 30 km/t bliver overholdt?

På positivsiden, der må BMW Sauber være rundens stjerne. To mand i den sidste kvalifikation, fair nok, de endte sidst, men det lagde grunden til at de fik 2 mand i pointene. En flot præstation af holdet fra Hinwill, i deres første fælles sæson. Næste bane er som bekendt, nygifte Jaques Villeneuves hjemmebane og han vil gøre alt for at komme endnu længere frem her.

Og så til toppen. Et spændende løb, endte med den forudsigelige sejr til Fernando Alonso. Dog ikke så overlegent som man havde kunnet forvente. Knap 14 sekunder foran Michael Schumacher og med Kimi Räikkönen på det sidste trin af podiet. Der blev Formel 1 2006 endnu en gang klokkeklart skåret ud. Tager man afkørsler og defekter fra, hvilket Alonso stadig mangler at opleve i denne sæson, så er det de 3, der kæmper om dette års mesterskab.

Det vil ikke ændre sig i Canada. Herfra forudses det, at fredag vil være et intenst opgør mellem fredagskørerne, ikke mindst nu, hvor sæsonen går ind i anden halvdel og man for alvor skal gøre et godt indtryk. Der er stadig man ledige sæder eller sæder, der pludselig kan blive ledige til 2007, hvorfor det er nu man skal vise hvad man kan overfor teamcheferne.


Det futuristisk udseende casino i Montréal

Lørdag bliver igen en lang kamp mellem Schumacher og Alonso, med Räikkönen som outsider, med forbehold for hans Mercedesmotor, der nu skal ud i sit andet løb. Ikke en kombination, der har vist sig at være effektiv.

Med Schumacher som meget erfaren, på toppen af podiet i Canada og en Alonso, der aldrig har betrådt podiet, så kan det blive endnu en lige kamp, der afgøres på 1000-dele, materiellets kvalitet og strategi.

En af de håbefulde i feltet, er Franck Montagy, der dog ikke behøver bekymre sig om at blive arbejdsløs. I denne weekend havde han et bijob i Frankrig og endte på podiet i Le Mans, i privateer-raceren fra Pescarolo, en flot 2. plads blev det til og tillykke til Montagny herfra.


Pitgaragerne på Circuit Gilles Villeneuve

TEKNISK OVERBLIK

Teknisk overblik
Aerodynamik Da banen består af mange lige stræk og kun få hurtige sving vil der generelt blive anvendt en opsætning med en lave downforce således at hastigheden på de lige stræk kan blive så høj som muligt. At få reduceret luftmodstanden er en hovedopgave for ingeniørerne, og nye vinger vil blive installeret hos de fleste hold der bruges både i Canada og USA ugen efter.
Ophænget Da downforcen er lav, vil bilen fæles let og nervøs for piloterne. De skal derfor være glattere og mere elegante i deres kørestil,, samt ved anvendelse af bremser og speeder. For at øge stabiliteten og ikke få blokering af baghulene ved kraftig opbremsning optimeres ophænget således: en stiv forende giver en god retningsændring igennem de langsomme sving og med en blødere opsætning på bagenden giver en god stabilitet under indgangen til svingene og god traction i udgangen
Bremserne Overophedning af bremserne er ikke et problem ide der er god mulighed for at få dem afkølet på de lange lige stræk. Derimod er sliddet på skiverne og bremseklodserne et problem da de skal absorbere betydelige energimængder på en omgang. Nogle hold måler sliddet kontinuert igennem hele løbet. Således at piloten eventuelt kan justere bremsebalance fremad eller bagud.
Dæk Sliddet på dækkene vil ikke være et specielt problem da overfladen ikke er specielt slidfremkaldene. Traktionen på banen betyder dog at dækkene på baghjulene slides mere end foran og blæredannelse kan blive et problem.
Motoren Det gentagne mønster med kraftig bremsning og kraftig acceleration der kendetegner Montreal, betyder at motoren bruges meget i slags stop – start facon. Omkring 66% af tiden under en omgang er speederen i bund, der giver lange perioder med maximal belastning af motoren, hvilket betyder at banen er meget belastende for motoren. Et godt momentum i motoren hjælper desuden med til at få bilen godt ud af de langsomme sving.
Gearkassen Forholdene imellem gearene kræver opmærksomhed og valget af syvende gear. Ikke blot skal der tages hensyn til slipstrømmen, men også vindretningengiver en stor indflydelse på hastigheden, specielt ned af de lige stræk.
Køling Græs der ligger rundt om banen kan vise sig at blive et problem da det sætter sig i luftindtagene. Holdene skal derfor være opmærksomme på at få det fjernet, så kølningen ikke forhindres.



Der er en god udsigt til Montréal centrum fra baneområdet.

HISTORIE

Canadas Grand Prix stammer tilbage fra 1967, hvor man på Mosport Raceway i Ontario afholdte det første Grand Prix. Dengang vandt Jack Brabham i en alder af godt 41 år, hvilket stadig er alderrekord for en vinder i Canada.

På grund af rivaliseringen mellem de engelsk- og fransktalende dele af Canada blev hvert andet løb i starten afhold i provinsen Québec, hvor man taler fransk. Det blev dog bare til løb i 1968 og 1970 på Mont-Tremblant-banen, inden den blev erklæret for for farlig, og til og med 1977 – med undtagelse af 1975, hvor der slet ikke var noget canadisk Grand Prix - var Mosport fast vært.

Mosport blev dog også forældet, og samtidig pressede Québec på for igen at få Formel 1 på besøg. Der var dog hverken tid eller økonomi til at bygge en ny bane, så i stedet brugte man den vej, der løber rundt på Île Notre Dame øen i Montréal. Bortset fra 1987, hvor Canada slet ikke var med på Formel 1-kalenderen, har banen været vært for Canadas Grand Prix.


Sving 3-4 på Circuit Gilles Villeneuve

Den 8. oktober 1978 blev en rigtig festdag i Montreal og på trods af temperaturer meget tæt på frysepunktet, har tilskuerne ikke problemer med at holde varmen: første gang man afholdte Canadas Grand Prix i byen vinder den lokale helt Gilles Villeneuve (Ferrari) sin Formel 1-karrieres første sejr.

Desværre står løbene i Montréal ikke kun for glædelige ting. I 1980 bliver den franske kører Jean-Pierre Jabouille (Renault) skadet, da han er udsat for en voldsom ulykke. Siden da har Sving 5 båret hans navn.

År Pole Position Hurtigste Omgang Vinder
1978 J.P. Jarier A. Jones G. Villeneuve
1979 A. Jones A. Jones A. Jones
1980 N. Piquet D. Pironi A. Jones
1981 N. Piquet J. Watson J. Laffite
1982 D. Pironi D. Pironi N. Piquet
1983 R. Arnoux P. Tambay R. Arboux
1984 N. Piquet N. Piquet N. Piquet
1985 E. de Angelis A. Senna M. Alboreto
1986 N. Mansell N. Piquet N. Mansell
1988 A. Senna A. Senna A. Senna
1989 A. Prost J. Palmer T. Boutsen
1990 A. Senna G. Berger A. Senna
1991 R. Patrese N. Mansell N. Piquet
1992 A. Senna G. Berger G. Berger
1993 A. Prost M. Schumacher A. Prost
1994 M. Schumacher M. Schumacher M. Schumacher
1995 M. Schumacher M. Schumacher J. Alesi
1996 D. Hill J. Villeneuve D. Hill
1997 M. Schumacher D. Coulthard M. Schumacher
1998 D. Coulthard M. Schumacher M. Schumacher
1999 M. Schumacher E. Irvine M. Häkkinen
2000 M. Schumacher M. Häkkinen M. Schumacher
2001 M. Schumacher R. Schumacher R. Schumacher
2002 J.P. Montoya J.P. Montoya M. Schumacher
2003 R. Schumacher F. Alonso M. Schumacher
2004 R. Schumacher R. Barrichello M. Schumacher
2005 J. Button K. Räikkönen K. Räikkönen

Kørerne i pole position og med hurtigste omgang samt vindere gennem årene i Montréal.


I 1982 valgte man at omnavngive banen til sit nuværende navn, så den ny er opkaldt efter Villeneuve, som tragisk døde tidligere på året på Zolder-banen i Belgien. Selve løbet indledtes på den værst tænkelige måde, idet Montréal-banen kræver sit første og hidtil eneste dødsoffer, da Riccardo Paletti blev dræbt på startgridden, da han kørte op bag i Dider Pironis Ferrari, der stallede på pole.

Løbet i 1991 bød på en af de mere særprægede episoder i Formel 1-historien. Nigel Mansell (Williams) førte løbet med mere end 50 sekunder ned til Nelson Piquet, så Mansell ville hilse på publikum på den sidste omgang, hvilket resulterer i, at det lykkes ham at stalle sin bil. Dermed endte Piquet med at vinde løbet (sin sidste sejr i karrieren) efter at have tilbragt mindre end 2 kilometer i front.


En af udstillingspavillonerne fra Verdensudstillingen i Montréal 1967 bliver nu brugt som en biosfære for livet i Saint Lawrence floden.

Som på så mange andre baner betød Ayrton Sennas død i 1994 store ændringer. Den første bestod i, at man omnavngav det første sving til ære for Senna. Den anden bestod i, at man indførte en chikane på stykket fra hårnålen længst væk fra pitten op til det daværende Casino-sving. To år senere gik man dog helt over i den anden grøft og fjernede både chikane og sving, så man fik den langside, vi kender i dag.

I 1995 lykkedes det endelig Jean Alesi at vinde sit første (og eneste) Formel 1-løb – og så endda på sin fødselsdag. På vej rundt på æresrunden bryder hans bil dog sammen, og han returnerer til pitten siddende på Michael Schumachers bil.


Det olympiske rostadion ligger ved siden af Casino-langsiden

Gilles Villeneuves søn, Jacques debuterede i løbet i 1996 med en andenplads både på gridden og i løbet. Det er dog endnu ikke lykkedes verdensmesteren fra 1997 at vinde det løb, som han nok mest af alt ønsker at vinde.

I de senere år har Michael Schumacher i høj grad sat dagsordenen, når der har været kørt løb i Montréal. Fra og med 1997 er det kun lykkedes tre gange for andre kørere at vinde over ham: Mika Häkkinen i 1999, Ralf Schumacher i 2001 og Kimi Räikkönen i 2005.

2001 - Ralf Schumacher dominerer
For første gang i Formel 1-historien endte to brødre på de to øverste trin af podiet. Sådan startede løbet også med Michael Schumacher foran Ralf Schumacher, og sådan blev det frem til det enlige pitstop, hvor Michael gik først i pit. Herefter skruede Ralf tempoet voldsomt i vejret og smadrede banerekorden - hans bedste tid endte med at være næsten ét sekund hurtigere end de næste.

Herefter var løbet afgjort. I mål var der stor tilfredshed hos alle på pointpladserne: Ralf Schumacher dominerede løbet, Michael Schumacher udbyggede føringen i mesterskabet, Mika Häkkinen kom på podiet for første gang i sæsonen, Kimi Räikkönen gjorde det rigtig godt for Sauber, Jean Alesi scorede to sjældne point for Prost (hvilket blev fejret med med donuts og ved at smide hjelmen ud til tilskuerne), og det var heller ikke hverdag at se Pedro de la Rosa score point.
1: R. Schumacher
2: M. Schumacher
3: Häkkinen
4: Räikkönen
5: Alesi
6: de la Rosa
7: Zonta
8: Burti
2002 - 150. sejr til Schumacher
I et spændende løb, der næsten bød på flere overhalinger end de syv tidligere løb i sæsonen tilsammen, blev det Michael Schumacher, der trak det længste strå. Han forsøgte sig med en ét stops strategi, men flere af de nærmeste rivaler blandt andet Juan Pablo Montoya og Rubens Barrichello valgte to stop.

Det så længe ud til, at det skulle blive en tæt duel mellem Montoya og Schumacher til sidst, men Montoyas motor gav op med 13 omgange igen, og Schumacher kunne køre stille og roligt i mål.
1: M. Schumacher
2: Coulthard
3: Barrichello
4: Räikkönen
5: Fisichella
6: Trulli
7: R. Schumacher
8: Panis
2003 - Tæt ræs
Endnu et spændende løb med de tre bedste kørere inden for 1,4 sekund og de fire bedste inden for 4,5 sekunder.

Det var de to Williams-kørere Ralf Schumacher og Juan Pablo Montoya, der startede fra forreste række, og det holdt de, selvom Montoya blev hårdt presset af Michael Schumacher. Kort efter spandt Montoya dog i chikanen før start-/mållangsiden, hvilket måske afgjorde løbet til Michael Schumachers fordel.

Det betød nemlig, at han kunne lukke hullet op til sin bror, og ved at sætte hurtigste omgang i perioden mellem Ralf gik i pit og han selv gjorde det, kunne han tage føringen, hvor han blev.

Både Juan Pablo Montoya og Fernando Alonso sørgede med flot kørsel for at slutresultatet blev helt tæt.
1: M. Schumacher
2: R. Schumacher
3: Montoya
4: Alonso
5: Barrichello
6: Räikkönen
7: Webber
8: Panis
2004 - Strategi-sejr og diskvalifikationer
En overraskende beskeden sjetteplads på startgridden til Michael Schumacher viste sig til dels at skyldes, at han var på en to-stopsstrategi mod tre stop til de fleste andre kørere. Det betød, at da pitstopene begyndte, så havde han frit løb, og det var nok til at vinde.

Nærmeste til at true ham var holdkammeraten Rubens Barrichello, som blandt andet stod for en flot overhaling af Kimi Räikkönen. Havde Barrichello ikke lavet en fejl på et kritisk tidspunkt, kunne han måske have vundet.

Løbet vil også blive husket for, at kørerne hos Williams og Toyota efter løbet blev diskvalificeret på grund af, at bremsesystemerne ikke overholdt reglerne. Hos Williams var Ralf Schumacher og Juan Pablo Montoya ellers sluttet på henholdsvis anden- og femtepladsen.
1: M. Schumacher
2: Barrichello
3: Button
4: Fisichella
5: Räikkönen
6: Coulthard
7: Glock
8: Heidfeld
2005 - Räikkönen sejrer efter konkurrenternes fald
Da starten gik til løbet, skød de to Renault-racere frem i front af feltet med Giancarlo Fisichella forrest. Det lignede en 1-2 sejr til Renault, men så tabte Fisichella al farten og måtte udgå med en hydraulikfejl, og seks omgange senere ramte Fernando Alonso væggen og ødelagde sig højre hjulophæng.

Det betød, at McLarens Juan Pablo Montoya kom i front, men da sikkerhedsbilen kom på banen i forbindelse med Jenson Buttons besøg på "Wall of Champions", kom han til at køre ud fra pitten, mens der var rødt lys, og dermed var han diskvalificeret.

Kimi Räikkönen kørte et fejlfrit og godt løb og kunne derfor tage sejren foran de to Ferrari-kørere, hvoraf Rubens Barrichello havde kæmpet sig op fra sidstepladsen til den nederste podieplads.
1: Räikkönen
2: M. Schumacher
3: Barrichello
4: Massa
5: Webber
6: R. Schumacher
7: Coulthard
8: Klien

Canadas Grand Prix gennem de seneste år



Wall of Champions: Bemærk hvor tæt dækaftrykkende går på væggen

BANEN

Circuit Gilles Villeneuve er anlagt på den kunstige ø Île Notre Dame, der ligger i Saint Lawrence floden, som løber igennem Montréal. Øen blev skabt af 15 millioner tons jord, der blev udgravet, da byens metro blev anlagt, og meget passende er der da også en station på naboøen, hvilket er med til at sikre let adgang til banen.

Af store begivenheder er det dog ikke kun Formel 1, der har været afholdt på øen. I 1967 afholdte Montréal Verdensudstillingen, og her spillede Île Notre Dame og naboøen Île Sainte Hélèna en stor rolle. I 1975 måtte mange af bygningerne fra Verdensudstillingen lade livet for at der kunne blive plads til det rostadion, der lagde plads til rokonkurrencerne ved OL i 1976.


Der er masser af aktivitet på Circuit Gilles Villeneuve uden for Grand Prix weekenden.

Øen er til daglig offentlig tilgængelig, og ud over et dejligt parkområde en kunstig badestrand ned til en sø og et casino. Der ud over er der stor aktivitet af cyklister og rulleskøjteløbere, der bruger vejen, der udgør Formel 1-banen, til at motionere.

Det er dermed en offentlig vej, der er vært for Canadas Grand Prix – meget lig situationen i Melbourne. Derfor er det også en "beskidt" og fedtet vej, der møder kørerne ved den frie træning fredag formiddag.

Banen
Banenavn Circuit Gilles Villeneuve
By Montréal
Første Grand Prix 8. oktober 1978
Antal Grand Prixer 27
Hjemmeside www.grandprix.ca
Satelitbillede Google Maps
Rekorder
Banerekord - pole 1:12.275 (Ralf Schumacher, 2004)
217,220 km/h
Banerekord - løb 1:13.622 (Rubens Barrichello, 2004)
213,246 km/h
Hurtigste løb 1t28:24.803 (Michael Schumacher, 2004)
207,165 km/h
   
Flest sejre 7 (Michael Schumacher)
10 (Ferrari)
Flest poles 6 (Michael Schumacher)
8 (Williams)
Flest hurtigste omgange 4 (Michael Schumacher)
7 (Willams, McLaren)
Årets Løb
Omgangslængde 4,361 km
Omgange i løbet 70
Løbsdistance 305,270 km
   
Antal sving 15 sving

Løbs- og banedata


Banens natur betyder også, at mange steder langs ruten er afkørselsforholdene så godt som ikke eksisterende. Mest notorisk er "Wall of Champions" (eller "Mur du Quebec" – "Quebec-muren" – efter sloganet "Bienvenue au Quebec", der står malet på den), cementvæggen der er få centimeter fra banen efter chikanen, der leder ind på start-/mållangsiden. Stedet har fået sit navn efter de utallige kørere, inklusiv de tre verdensmestre Damon Hill, Jacques Villeneuve og Michael Schumacher.

Selvom banen normalt tager sine ofre, er det dog heldigvis sjældent, at det medfører større skade for kørerne, men at Circuit Gilles Villeneuve ikke er nogen helt ufarlig bane, kan Olivier Panis snakke med om: i 1997, mens han var hos Prost-holdet, kørte han galt og brækkede begge ben, hvilket kostede 8 løb på sidelinien.


FIAs banekort for Circuit Gilles Villeneuve

En omgang på banen følger i høj grad kanten af øen og byder på en kombination af snævre sving, chikaner og hurtige langsider. De langsomste steder er Coin Senna kort efter starten og Casino-hårnålen i den modsatte ende af banen lige inden den lange langside tilbage mod pitten. Begge steder når kørerne under 90 kilometer i timen.

Der er på den anden side også flere hurtige steder, og tre steder nås hastigheder på omkring 300 km/t eller derover: start-/mållangsiden, baglangsiden forbi Concorde-broen og langsiden fra Casino-hårnålen op mod pitindkørslen.


Der er masser af grønt omkring Circuit Gilles Villeneuve

Det er derfor en bane, som stiller store krav til accelerations- og bremseevnerne, og hvor kørerne/holdene skal finde et godt kompromis mellem at have nok downforce til at tage komme godt gennem de langsomme sektioner, mens de på den anden side ønsker at bibeholde muligheden for opnå høje hastigheder på langsiderne.

BILLEDER FRA TIDLIGERE LØB PÅ GILLES VILLENEUVE


Starten Montreal 2001


Starten Montreal 2003


Ralf Schumacher WilliamsF1 BMW FW25 foran Pablo Montoya WilliamsF1 BMW FW25, Canada 2003


Ralf Schumacher WilliamsF1 BMW FW26 fører ved starten af løbet, Canada 2004


Starten til det Canadiske Grand Prix Montreal, Canada 2005


Montreal, Canada. 12th June 2005 starten


Starten Canadiske Grand Prix Montreal, Canada 2005


Montreal, Canada. 12. Juni 2005 starten



MIDT


Ferrari øver pitstop, Montreal 2004


Ralf Schumacher WilliamsF1 BMW FW26, Canada


Giancarlo Fisichella, Montreal 2005


Ralf Schumacher BMW WilliamsF1, Canada 2004


Rubens Barichello, Montreal 2002


Ralf Schumacher, Canada 2000


Fernando Alonso, Renault R25, Canadiske Grand Prix Montreal, 2005


Nick Heidfeld WilliamsF1 BMW FW27


Rubens Barichello, Montreal 2005


Nick Heidfeld WilliamsF1 BMW FW27


Rubens Barrichello - det regnede under kvalen i Momtreal i 2003


Nick Heidfeld WilliamsF1 BMW FW27


Juan Pablo Montoya WilliamsF1 BMW FW26


Jenson Button, B.A.R Honda 007, 2005 Canadian GP


Rubens Barichello, Montreal 2005


2005 Canadian Grand Prix - Friday frie Montreal, Canada. 10. Juni 2005 Giancarlo Fisichella, Renault R25


Jenson Button, B.A.R Honda 007, 2005 Canadian GP


Rubens Barichello, Montreal 2005


Fernando Alonso Canadas Grand Prix, 2005


Jenson Button, B.A.R Honda 007, 2005 Canadian GP


Rubens Barichello, Montreal 2005


Jenson Button på vej til at vinde tredjepladsen under Canadas Grand Prix for Lucky Strike B.A.R Honda 2004


Jacques Villeneuve, British American Racing Honda, 2002 Canadian GP



PODIUM


Podium Canadas Grand Prix 2001


Ralf Schumacher og Juan Pablo Montoya i Canada 2003


Podium Canadas Grand Prix 2003


Ralf Schumacher BMW WilliamsF1, Canada 2004


Podium Canadas Grand Prix 2004


Podium Canadas Grand Prix 2005


Podium Canadas Grand Prix 2005




TV-tider:
Da Canada ligger i en anden tidzone, kommer de forskellige sessioner på andre tider end normalt. Det er derfor en god ide at tjekke TV tiderne i vores sædvanlige oversigt, der også viser hvornår fodboldkampene i verdensmesterskabet transmitteres.

SMS:
Har du ikke mulighed for at se kvalifikationen eller løbet, kan du få tilsendt resultatet via vores SMS -service. Vi er de eneste i Danmark der tilbyder SMS med løbsresultatet. Tjek derfor hvordan du tilmelder dig.

RELATEREDE NYHEDER