Rejsebeskrivelse, Le Mans 2013 kap. 1

BMF1 var også repræsenteret på Le Mans. Undertegnede pakkede bilen og drog på pilgrimsfærd til motorsportens mekka. Det blev en begivenhedsrig tur med både op- og nedture og med mange indtryk, som det tager tid at bearbejde. Her kommer 1. kapitel af min dagbog fra turen.

Aston Martin nr. 95 med ren dansk kører lineup. Le Mans 2013. . Copyright Jens Hvas

Af: Jens Hvas (jh@bmf1.dk) d. 27/6 2013 klokken 00:06

Le Mans er og bliver én af verdens største motorsportsbegivenheder, og jeg vil vove den påstand, at hvis man opfatter sig selv som bare middelmådigt motorsportsinteresseret, så skal man opleve de 24 timer på Circuit de la Sarthe mindst én gang i livet. Det har 245.000 andre entusiaster også fundet ud af, men fordi området er så stort, føles det sjældent klaustrofobisk.

Jeg oplevede løbet live første gang i 2007, og jeg har hele tiden vidst, at jeg på et tidspunkt skulle afsted igen. Det er nemlig svært vanedannende, og det kan ikke rigtig sammenlignes med noget, jeg ellers har oplevet.

Jeg er så heldig at have en søn, som deler min interesse for motorsport, og selvom han primært følger med i Formel 1, lykkedes det mig at lokke ham med til den legendariske bane ca. 200 km. sydvest for Paris. Nu skulle far og søn se race sammen, og vi fik følgeskab af en af mine kammerater. Ingen af mine 2 rejsekammerater havde oplevet Le Mans før, så forventningerne var store inden afrejsen.

På baggrund af mine gode erfaringer fra 2007 var valget igen i år faldet på K-Rejser som arrangør. Vi valgte at køre selv, da det for os var den mest optimale løsning, og havde bestilt plads på Beausejour-campen, som ligger på banens inderkreds, lige ud til Porschekurverne.

Onsdag/torsdag
Bilen blev pakket og vi trillede fra det midtjyske onsdag eftermiddag kl. 15. Efter et kort stop ved grænsen, hvor de sidste fornødenheder blev pakket i bilen, blev kursen sat mod det franske – desværre begik vi den store fejl at køre via Paris. Vores tidsplan sagde, at vi ville ramme Paris omkring kl. 4 om morgenen, og vi vurderede derfor, at det sagtens kunne gå an. Det er nu engang den korteste rute, og hvor meget trafik kan der være så tidligt om morgenen? Vi blev dog forsinket af et kraftigt regnvejr halvvejs gennem Tyskland, så klokken var nærmere 5, da vi nåede til den franske hovedstad – og der VAR trafik!!

Det tog os over 2 timer at komme gennem byen, og eftersom det regnede og var overskyet, var der ikke engang noget nævneværdigt at kigge på undervejs. Jeg anbefaler derfor på det kraftigste, at man vælger at køre over Rouen, som ligger længere ude mod kysten, hvis man påtænker at gøre turen selv. Det er en smule længere (ca. 30 km), men væsentligt hurtigere.

Telte på række i K-Rejser Beausejour Camp. Copyright Jens Hvas

Telte på snorlige rækker i K-Camp. Copyright Jens Hvas

Kort tid efter Paris brød solen dog frem fra skyerne, og da vi ankom til campen ved 10-tiden torsdag formiddag, lå temperaturen på den rigtige side af 20 grader. Vi blev hurtigt anvist vores standplads, hvor opstillede telte ventede på os. Vi fik pakket ud og nåede også et smut under bruseren, inden det var tid til at gå på opdagelse.

Torsdag køres der ikke meget på banen før om aftenen, men det er også en oplevelse bare at gå rundt på parkerings- og campingarealerne, hvor det vrimler med sportsvogne og specialbiler.

Der er mange måder at komme til Le Mans på. Denne tilskuer har fundet en af de bedre. Copyright Jens Hvas

Der er masser at se på også udenfor selve baneanlægget, hvor det vrimler med eksotiske biler. Copyright Jens Hvas

En af de mange entusiastiske tilskuere, som ankommer til banen i egen superbil. Copyright Jens Hvas

Samtidig er mange af de entusiastiske fans yderst fantasifulde og kreative i deres indretning og udsmykning af lejren, så man keder sig aldrig på Le Mans. Jeg har engang hørt Le Mans beskrevet som motorsportens svar på Roskildefestivalen, og det er nok ikke helt ved siden af.

Fællesteltet Beausejour Camp. Copyright Jens Hvas

Efter et solidt aftensmåltid i campens fællestelt, hvor danske kokke sørger godt for K-Rejsers gæster, indtog vi hovedtribunen for at overvære 2. del af kvalifikationen. 1. del var blevet kørt onsdag aften, og her havde Tom Ks nye franske makker, Loïc Duval, været suverænt hurtigste mand.

Nu skulle der køres 2 sessioner torsdag, hvoraf den sidste først sluttede ved midnat, så vi ville også få lejlighed til at se bilerne i mørke. De store tribuner, som under løbet kræver tilkøb af tribunebilletter, er under træning og kvalifikation åben for alle, så vi kunne i ro og mag sætte os til rette og nyde forestillingen.

Tribunen over pitlane på Le Mans. Copyright Jens Hvas

Selvom jeg havde oplevet det hele en gang tidligere, blev jeg ligesom mine rejsefæller begejstret og overvældet over synet, lyden og stemningen. Man får bare ikke det rigtige indtryk af farten, når man sidder hjemme foran fjernsynet, så man bliver en anelse overvældet, når man oplever, hvor stærkt det egentlig går.

Lydindtrykkene er i den grad et kapitel for sig – og hele spektret er repræsenteret. Fra de hylende Rebellion-racere, som næsten lyder som en F1-racer, over Audis Hybrid-TDI’ere, der mest af alt lyder som nytårsraketter, når de suser forbi, de talrige Porscher med deres karakteristiske boxerlyd, Ferrari 458ere med deres skrigende V8’ere til Aston Martin og Corvette med en dyb, buldrende amerikansk V8’er under hjelmen.

Den smukke Rebellion racer under kvalifikationen. Copyright Jens Hvas

Jan Magnussens Corvette nr. 73 under kvalifikationen. Copyright Jens Hvas

Audi nr. 2 med Allan McNish bag rattet. Copyright Jens Hvas

Porsche nr. 32. Copyright Jens Hvas

Toyota nr. 7 under kvalifikationen. Copyright Jens Hvas

Især Corvetterne lyder så fed og markant anderledes end noget andet, der suser rundt på banen, at det er svært at holde smilet tilbage, når Jan Magnussen og Co. drøner forbi. Med mit kendskab til Big Mag tror jeg også, at han storsmiler i sin hjelm, når han tæsker det amerikanske ikon rundt på den 13.6 km lange bane.

Corvette nr. 73 med Jordan Taylor bag rattet. Copyright Jens Hvas

Højt placeret på den store tribune er udsigten formidabel, man kan følge racerne hele vejen fra udgangen af Porschekurverne, til de kører ind i det første sving efter start/mål-langsiden. Der er opstillet storskærme i begge ender af langsiden, og man har frit udsyn til pitten, hvor mekanikernes indsats kan beundres.

Udsigten fra hovedtribunen på Le Mans. Copyright Jens Hvas

Porschekurverne set fra hovedtribunen. Copyright Jens Hvas

Lyden fra racerne bliver kastet frem og tilbage mellem tribunerne, så høreværn kan være en god idé – vi kørte dog den hårde stil. Både fordi vi var enige om, at lydindtrykkene er en vigtig del af oplevelsen, men også fordi min søn tidligt proklamerede, at ”ørepropper er for tøsedrenge.”

Rent sportsligt bød aftenens kvalifikationskørsler ikke på det helt store. Alle teams var tilsyneladende af den holdning, at tiderne fra onsdag aften, hvor banen havde været optimal, ikke var indenfor rækkevidde. Man valgte derfor at bruge tiden på at teste forskellige opsætninger og dæktyper, også fordi vejrudsigten for selve løbet bød på både regn og tørvejr. Vi fik dog set en masse race alligevel, og eftersom Tom og Co. havde sat sig solidt på hurtigste tid om onsdagen, betød det jo en dansker på Pole Position.

Audi nr. 2 forlader teltet efter at have været til teknisk kontrol. Copyright Jens Hvas

GT-duel. Ferrari vs. Aston Martin. Copyright Jens Hvas

Knap så godt var det gået for Jan Magnussen i Corvette nr. 73, som manglede i omegnen af 4 sekunder pr. omgang i forhold til Aston Martin. Det var derfor kun blevet til en 8. plads i klassen, GTE-Pro. Søsterbilen med nr. 74 på siden var en smule hurtigere på 7. pladsen, men der var langt op til de hurtigste. Ikke ligefrem den optakt vi havde ønsket os for Jan – især min søn, som er kæmpe fan af Big Mag, var lidt skuffet over den manglende fart.

Audi nr. 1 passerer en Corvette fra GTE-Am klassen. Copyright Jens Hvas

Vi holdt naturligvis også et vågent øje med den rent danske bil i GTE-Am, Aston Martin nr. 95. Her var der til gengæld godt nyt, eftersom Allan Simonsen havde formået at sætte den hurtigste tid i klassen. Den danske racer levede således op til favoritværdigheden.

Den rent danske Aston Martin nr. 95. Copyright Jens Hvas

Toyota nr. 7 skubbes i garage. Copyright Jens Hvas

Audi nr. 1 kører aftenen i møde. Copyright Jens Hvas

Pitten ved aftentide. Copyright Jens Hvas

Glade og mætte af de mange indtryk vendte vi næserne hjemad mod lejren. K-Rejser råder over 2 camps på området, K-Campen er den største og er placeret tæt på paddock og tribuner, mens Beausejour ligger godt en kilometer længere sydpå. K-Rejser har dog indsat nogle små ”tog”, som kører i pendulfart mellem de 2 lejre, så det er ingen sag at komme frem og tilbage. Vil man besøge Mulsanne Corner, Arnage eller Porschekurverne, er Beausejours placering helt optimal, da den ligger tættere på disse.

Udsigten med Porschekurverne ved aftentide. Copyright Jens Hvas

Vi kravlede i soveposerne til tonerne af ’Kvinde Min’ fremført af den på Le Mans legendariske Lune Carlsen. Han spiller udelukkende coverversioner af Kim Larsen, og det gør han så godt, at man af og til bliver i tvivl om, hvorvidt det er den ægte vare. Vores standplads var desværre placeret så tæt på det store fællestelt, hvor fadøl og Lune Carlsen gik hånd i hånd den halve nat, at vi måtte finde ørepropperne frem fra tasken for at kunne falde i søvn.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Køb F1 rejse af mig! Tost vil beholde Ricciardo »