Lauda skynder på Ferrari

Niki Lauda er af den overbevisning, at det rigtige valg fra Ferraris side ville være at hente Kimi tilbage til teamet. Det er der to grunde til.

Felipe Massa foran Nico Rosberg . Copyright Ferrari Media

Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 1/9 2013 klokken 11:09

Selvom Felipe Massa det ene øjeblik synes ude af Ferrari, for så i næste øjeblik at være tilbage i varmen, så er der ingen tvivl om, at Ferrari er ved at løbe tør for tid med hensyn til deres line-up for næste år. Da brasilianeren endnu ikke er forlænget, er kapløbet stadig åbent for, at en anden kører kan give ham det endelige stød.

Den tredobbelte verdensmester og nu 64-årige Niki Lauda mener, at Ferrari ville gøre klogt i at vælge Kimi Raikkonen ud fra to forskellige grunde.

"Kimi er en, som mekanikerne og ingeniørerne ville se op til med det samme, og han vil være den rigtige til at give teamet et boost, ligesom Hamilton har gjort det hos Mercedes," udtaler østrigeren til Bild.

Den anden grund til at vælge Kimi har Lauda et ganske enkelt svar på:

"Han vil kunne irritere Alonso. Hvis jeg var Montezemolo. ville jeg vælge Kimi," slutter Lauda.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ingen udmelding på Monza Lopez: Penge styrer ikke Kimi »