Perez tæt på aftale

Sergio Perez er sikker på, at han også er at finde hos McLaren næste år, til trods for en endnu ikke underskrevet aftale.

Sergio Perez Belgiens GP 2013 . Copyright McLaren Group

Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 19/9 2013 klokken 16:09

Sergio Perez rykkede som bekendt til McLaren sidste sæson efter et forrygende år hos Sauber, hvor det lykkedes ham at score tre podieplaceringer.

Siden er det dog gået ned af bakke for både mexicaneren og hans team, der kæmper for at få point nok til at bevare håbet om at ende på en nogenlunde fornuftig placering i mesterskabet, når sæsonen slutter.

På tirsdagens pressekonference blev Perez spurgt om processen omhandlende en forlængelse af den nuværende kontrakt.

"Det er tæt på at være afsluttet, men det rigtige er at spørge Martin Whitmarsh om det. Vi har haft nogle samtaler omkring kontrakten, og det hele er stort set på plads, og vi er ved at gøre de sidste dokumenter færdige, men jeg kan ikke give mange detaljer omkring dem", udtaler han.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kimi uden løn Massa øjner problemer hos Ferrari »