Løbsresumé, Singapores GP: Vettel vinder

Der var ikke meget at komme efter for de andre kørere til Singapores GP. Vettel dominerede fra start til slut og demonstrerede endnu engang hvorfor han er tredobbelt verdensmester.

Sebastian Vettel . Copyright Ewert Foto

Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 22/9 2013 klokken 16:09

Rosberg var lige ved at tage fusen på Vettel og var faktisk overhalet, men Rosberg kom for langt ud og måtte give pladsen tilbage.
Alonso lavede en kanon start og kom lynhurtigt op som nummer tre, mens Grosjean måtte bytte plads med Webber og måtte se sig selv tabe to pladser og Vettel øgede til Rosberg efter første omgang.

Efter de første omgange kørte feltet som perler på en snor, mens Vettel fløj afsted i front og udelukkede Rosberg fra brugen af DRS.

Efter de første 10 omgange var der ikke meget at berette. Alle kørte stabile tider og Vettel havde udbygget sit forspring til omkring 7 sekunder.

Kimi Raikkonen rørte lidt på sig i en overhaling af Bottas efter sit pit-stop. Finnens rygproblemer lod ham kun starte som nummer 13, men så umiddelbart ikke ud til at genere ham i løbet.

Første pit-stop runde gjorde ikke det store ved tingenes tilstand. Ikke andet end at vi endnu engang fik bekræftet at Red Bull, Vettel og Adrian Newey er en kombination der ikke kan slås. At de formåede at få brugte bløde dæk til at holde næsten 20 omgange er imponerende.

Vettel kørte sig eget løb fra starten og denne rapport så ud til at blive den korteste i sæsonen.
Men dog... Ricciardo plantede sin bil i væggen på omgang 25, hvilket naturligvis resulterede i en safetycar, som dermed samlede hele feltet og eliminerede Vettels forspring. Samtidig blev der gamblet i pitten med dækvalg og strategi.

På omgang 30 blev løbet givet frit og Vettel fik lavet en ordentlig start og distancerede Rosberg med det samme.

På omgang 34 blev Grosjean kaldt i pit med motorproblemer og spurgte dertil meget direkte om hvad der dog var galt med den bil. Han fik dog lov at køre videre efter et tilsyn, men derfra var hans løb teoretisk slut.

Hvis det var muligt at dope en Formel1 bil kunne man godt mistænke Vettel og Red Bull for at have gjort dette. Efter safetycaren satte Vettel igang med knusende omgangstider og havde på omgang 37 et forspring på 15 sekunder ned til Rosberg. Man må jo bare indse, at Vettel er en sublim kører. Vettel var dog blevet ude på sine dæk og skulle derfor ind og skifte, mens de bagvedkørende havde været inde og derfor havde Rosberg faktisk en chance for at vinde løbet, hvis ikke Vettel kom ud i front.

Grosjean takkede af på omgang 40. Surt for franskmanden da han havde en rigtig godt startposition.

Med 20 omgange igen begyndte Alonso at line up bag Hamilton til en overhaling, samtidig med at Rosberg blev kaldt i pit. Strategien fra Mercedes blev altså afblæst og Vettel kunne derfor gå i pit uden bekymringer da Hamilton var endnu længere efter.

Vettel pittede på omgang 45 og kom komfortabelt ud foran Alonso. Derved var de resterende omgange ren cruise for Vettel, medmindre en safetycar skulle komme i vejen.

Resten af løbet, de sidste 10 omgange, blev kørt med små halvhjertede angreb og ikke meget hvæsen fra nogle af kørerne. Det var dog kun Raikkonen der heroisk kæmpede med Button og bragte sig forbi på omgang
55 med en overhaling som kun Raikkonen kan gøre det. Kun nogle sekunder efter var også Webber i nakken på Button.

Vettel fik meldinger om vibrationer i bremserne, men så ikke umiddelbart ud til at påvirke ham synderligt.

Di Resta forsøgte at kopiere Ricciardo's afkørsel og parkerede sin bil i væggen. Dog udenfor banen, så det blev kun til et gult flag.

Button er efterhånden en kører som man ikke længere bemærker igennem et løb. I hvert fald ikke på den positive side med overhalinger eller sublim kørsel. Til tider minder briten om Trulli tilbage i sine dage da han lavede sine berømte tog.

Webber havde mod slut seriøse problemer med sin bil og sejlede ned gemmen feltet og måtte parkere med ild i rumpen.

Alonso og Raikkonen er dagens store højdepunkter. Alonso startede som nummer 7 og endte som nummer 2 mens Raikkonen startede som 13'er og sluttede som nummer tre.

Endnu en magtdemonstration af Vettel der fejrede sin sejr på en måde der mindede om et sikret verdensmesterskab. Intet mindre.



Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Singapores GP: Endnu en dag i Vettels tegn Webber får straf for at køre med Alonso »