Hold øje med: Sebastian Vettel

I denne weekend skal meget gå galt for Sebastian Vettel, hvis ikke tyskeren sikrer sig sit fjerde verdensmesterskab. Velkommen til Hold øje med.

Sebastian Vettel . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 25/10 2013 klokken 18:10

Egentlig ville denne omgang af Hold øje med kunne skrives meget kort. Efter to gange hurtigste tid i de første træninger, ligner Vettel en mand der er på en walk-over weekend. Selvom konkurrenterne kæmper bravt har Vettel ved et utal af lejligheder bevist, at han evner at finde de ekstra tiendedele der skiller ham fra resten af feltet.

I sidste sæson måtte Vettel kæmpe noget hårdere for sit verdensmesterskab, og kampen varede helt til sidste GP i Brasilien. På en våd og glat bane blev Vettel involveret i en kollision på første omgang og kom bagest i feltet. Derfra kæmpede Vettel sig heroisk tilbage og sluttede som nummer seks. Hans daværende rival, Fernando Alonso endte løbet som nummer to, hvilket forcerede Vettel til at skulle slutte som minimum nummer syv. Tyskeren vandt med sin sjetteplads sit tredje verdensmesterskab med bare tre point.

I år ser det noget anderledes ud, og det ligner et sikkert verdensmesterskab til tyskeren. Kun hvis Vettel udgår i alle resterende løb og Fernando Alonso scorer maksimum point løbene ud, kan verdensmesterskabet skifte hænder.

Om Sebastian Vettel bliver verdensmester eller ej, så husk at holde øje med ham.

/fl

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Indiens GP: 2. frie træning. Mere Vettel Indiens GP: 3. frie træning: Vettel hurtigst »