Nogle kørere har deres hjelmdesign som et af deres kendetegn – Ayrton Senna er et oplagt eksempel på dette. Også blandt de nuværende kørere er der nogle, som sjældent eller aldrig ændrer udseendet på styrthjelmen, mens andre, især Sebastian Vettel, ofte lancerer et nyt design.
Med FIAs seneste tilføjelse til det sportslige reglement for 2014, skal kørerne og deres hjelmdesignere fremadrettet være endnu mere kreative, for nu skal kørerens nummer også figurere på styrthjelmen. Det fremgår af den nye regel, at nummeret skal være ”tydeligt synlig på kørerens styrthjelm.”
Sebastian Vettels hjelm fra det tyske GP. Copyright Getty Images/Red Bull Racing
En anden tilføjelse til reglementet er indførelsen af et trofæ for flest pole positions gennem en sæson. Hvis flere kørere har sat lige mange pole positions, vil trofæet gå til køreren med flest 2. pladser. Står det stadig lige, vil trofæet gå til køreren med flest 3. pladser osv.
Vettel drikker champagne af sin pokal. Copyright Red Bull Racing