Brawn eller Michael?

Meget tyder på at Martin Whitmarsh er fortid hos McLaren, efter Ron Dennis har overtaget ledelsen af Formel 1 holdet. Afløseren forventes at blive præsenteret sammen med MP4-29 kl. 13 den 24. januar

Starten til USAs GP 2012 . Copyright Red Bull Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 24/1 2014 klokken 12:01

Siden Ron Dennis vendte tilbage i spidsen for McLarens Formel 1 hold, har der været mange spekulationer omkring, hvem der skulle være teamchef for det legendariske hold.

Officielt er det fortsat Martin Whitmarsh der er chef, men der er ikke mange, der mener, at han får lov til at blive.

Rygterne om en fyring af Whitmarsh tog til tidligere på ugen, da det blev annonceret, at Stoffel Vandoorne var udnævnt til holdets officielle reservekører, en udmelding der kom fra Sam Michael.

Om det så betyder, at Michael er den nye chef for McLaren Formel 1 holdet, vil vi vide meget mere om i eftermiddag efter præsentationen af den nye McLaren MP4-29.

An anden der er bragt i spil, er den for tiden arbejdsløse Ross Brawn, der efter sidste år forlod Mercedes GP, efter han var blevet sat ud på sidelinjen, en plads der absolut ikke passede ham.

Mange har netop peget på McLaren som den nye legeplads for Brawn, især efter det er blevet officielt, at Honda skal levere motorer til McLaren fra 2015.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vandoorne tredjekører Svingdøren kører hos Lotus »