Nu mangler kun Nasr

Tirsdag bekræftede Williams, at de har indgået en aftale med det brasilianske olieselskab Petrobras. Nu venter vi kun på, at brasilianske Felipe Nasr bliver bekræftet som ny test- og reservekører for det engelske hold.

Valtteri Bottas . Copyright Williams F1

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 19/2 2014 klokken 08:02

En aftale, som ifølge italienske ’Autosprint’ blev indgået sidste år, og som vil sikre den unge brasilianer flere fredagstræninger og testkilometre. Den aftale har nok ventet på bekræftelsen af Petrobras, som tidligere har været 11 år hos Williams.

Felipe Massas navnebror med efternavnet Nasr forventes at blive bekræftet hos Williams. Copyright Williams F1

Samarbejdet mellem Petrobras og Williams skal blandt andet udmønte sig i en ny og mere effektiv brændstof, der skal bruges til 2015-sæsonen.

Og netop Williams er blevet spottet i den nye Martini-bemaling, men uden Petrobras-klistermærker. Et billede fra en ’Filming Day’ med Felipe Massa bag rattet.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Red Bull forventer stærk test Kevin hurtigst i Bahrain »