Klumme: Det evige spørgsmål

Hvem er alle tiders bedste kører i Formel 1? Spørgsmålet dukker altid op, når en ny sæson nærmer sig. Og man var ellers lige blevet færdige med den forrige sæsons ophedede diskussioner. Jeg har, som forsøg på at opkvalificere debatten, lavet flere bud på hvordan en rangliste kan se ud.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 12/3 2014 klokken 20:03

Stirling Moss, Gilles Villeneuve, Ronnie Peterson kender vi, enten fordi de overlevede, eller fordi de ikke gjorde. Men det er aldrig disse navne, der dukker op, når snakken drejer sig om den allerbedste.

Her er det Prost, Senna, Vettel og Schumacher, der dukker op i debatten. Hvorfor dog det? Og kan man egentlig sige noget fornuftigt om, hvem der entydigt er den bedste af de bedste?

I det følgende præsenteres et par metoder, som måske, måske ikke, kan danne baggrund for debatten, når de mange heste slippes løs.

Den helt åbenlyse metode er naturligvis blot at tælle antallet af verdensmesterskaber, men sjovt nok har mange rigtig svært ved at acceptere Michael Schumacher som alle tiders bedste kører.

Nærliggende ville det også være at forsøge at opgøre de enkelte køreres VM-point, men da pointsystemet i ny og næ laves om, kan en eventuel sammenligning her være nærmest umulig. Skal vi måle alle efter det nye pointsystem eller efter et af de gamle systemer?

Der er dog én ting, der ikke kan pilles ved: Enten vinder du racerløb, eller også gør du ikke!

Jeg har valgt at se bort fra kørere, som aldrig har vundet VM-titler, da disse er at betragte som lavere rangerende, end dem som har.

Det første bud tager udgangspunkt i forholdet løb pr sejr, altså spørgsmålet ”Hvor mange løb skal en kører køre, før han vinder et løb?”

Jeg syntes umiddelbart, at denne metode var rigtig god, men tvivlen meldte sig straks. ”Har det ingen betydning, hvor mange VM-titler en kører har sikret sig?”
Formår køreren at omsætte sejrene til verdensmesterskaber?”

"Jo da”, tænkte jeg så, og som mål for kørerens effektivitet valgte jeg formlen: Løb pr. sejr pr VM-titel, for på denne måde at sikre mig, at også dette parameter blev taget i betragtning.

Mit første bud ser således ud:
Kører Løb pr. sejr /VM-titler Effektivitet Rang
Juan Manuel Fangio 2,13/5 0,43 1
Michael Schumacher 3,38/7 0,48 2
Sebastian Vettel 3,08/4 0,77 3
Alain Prost 3,92/4 0,98 4
Alberto Ascari 2,46/2 1,23 5
Jackie Stewart 3,70/3 1,23 6
Ayrton Senna 3,95/3 1,32 7
Jim Clark 2,88/2 1,44 8
Niki Lauda 6,92/3 2,31 9
Jack Brabham 9,00/3 3,00 10
Nelson Piquet 9,00/3 3,00 11
Fernando Alonso 6,78/2 3,39 12
Mika Häkkinen 8,25/2 4,13 13
Emerson Fittipaldi 10,64/2 5,32 14
Damon Hill 5,55/1 5,55 15
Lewis Hamilton 5,86/1 5,86 16
Nigel Mansell 6,16/1 6,16 17
Graham Hill 12,79/2 6,40 18
Nino Farina 6,80/1 6,80 19
James Hunt 9,20/1 9,20 20
Alan Jones 9,67/1 9,67 21
Kimi Räikkönen 9,70/1 9,70 22
Jody Scheckter 11,30/1 11,30 23
Jochen Rindt 10,33/1 10,33 24
Mario Andretti 10,75/1 10,75 25
Denny Hulme 14,00/1 14,00 26
Mike Hawthorn 15,00/1 15,00 27
Jacques Villeneuve 15,00/1 15,00 28
Phil Hill 16,33/1 16,33 29
Jenson Button 16,60/1 16,60 30
John Surtees 18,67/1 18,67 31
Keke Rosberg 25,60/1 25,60 32


Enkelte køreres rang er afgjort på tredje decimal. For overskuelighedens skyld har jeg valgt at afrunde. Ved total lighed har jeg valgt at sætte tidligere kørere over senere, da en tangering normalt ikke betragtes som andet end en tangering.

Juan Manuel Fangio:
Den argentinske kører er født i Buenos Aires den 24. juni 1911 og dør også her den 17. juli i 1995, 84 år gammel.

Han har været kidnappet i 29 dage af Castro-sympatisører, der forsøgte at miskreditere Batista-regimet på Cuba. En oplevelse Juan Manuel Fangio tog ganske pænt.

Juan Manuel Fangio og Stirling Moss på Monza

Han vandt i alt 5 mesterskaber i 50érne: 1951, 1954, 1955, 1956 og 1957. Fangio kørte for Alfa Romero, Maserati, Mercedes og Ferrari. Fangio er samtidig den ældste kører, der nogensinde har vundet et Formel 1 verdensmesterskab i en alder af 47. Han er mit første bud på alle tiders bedste kører i Formel 1.

Eller er han?
Fortsættes

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ericsson bliver i Sverige Whiting klar til at stoppe løbet »