Interview med Kevin

Kevin Magnussen var en af de kørere, FIA havde udtaget til at deltage i årets første pressemøde. Her er, hvad der kom ud af det interview.

Kevin Magnussen . Copyright McLaren Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 13/3 2014 klokken 10:03

Kevin, velkommen til Formel 1!
Q : Hvis du lige ser på de kørere, der sidder her sammen med dig, som sammenlagt repræsenterer hele 7 verdensmestertitler og 104 Grand Prix sejre, føler du så, at du bliver nød til at nive dig selv i armen?

Kevin : Ja, helt klart. Det er en drøm, der er gået i opfyldelse, og hver dag er helt fantastisk. Det er jeg sikker på, at jeg vil blive ved med at sige. Jeg er meget begejstret over at være her.”

”Det har været en lang vinter, siden jeg skrev under på kontrakten. Jeg har virkelig set frem til denne weekend, men ja, det føles godt.”

”Vinteren har været god i forhold til at forberede holdet, og de har gjort et rigtigt godt job i forhold til at forberede mig. Det er ikke nemt, et stort job og en stor udfordring, men jeg tror, jeg er så klar, som jeg kan blive.”

”Vi har arbejdet rigtigt meget henover vinteren, og jeg vil ikke undervurdere den udfordring, jeg står overfor, men jeg ser virkelig frem til den,” sluttede han på det første spørgsmål.

Q : Vil du ikke hjælpe os med lidt bedre forståelse? McLaren så rigtig stærk ud under den første test, men den sidste del kunne se lidt mere vanskelig ud. Hvad sker der for jer?

Kevin : ”Under det meste af testen kørte vi i den bil, vi brugte under vores Launch, og vi var måske lidt bagud med udviklingen, men bilen føles rigtig god.”

”Hvis man ikke kendte til de andres omgangstider, ville man nok tro, at vi var ret hurtige, hvilket jeg ser som et godt tegn.”

”Hvis vi kan fortsætte vores udvikling af bilen, som vi har gjort over vinteren, tror jeg, at vi vil stå rimeligt stærkt.”

”Holdet kommer fra en svær sæson, hvilket gør dem endnu mere motiveret til at komme tilbage til der, hvor de hører hjemme, og det føles godt.”

Til spørgsmålet til alle 6 kørere om de var klar til at fortælle lidt om, hvor meget der er udviklet på bilen siden sidste test i Bahrain, svarede Kevin, at de havde nogle få nye dele med, så de forhåbentlig vil blive gode.

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1 Nicolai grundlagde Bil Magasinets Formel 1 side sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Massa hylder Schumacher Go Suzie »