Problemer hos Ferrari

Ferrari er ikke der, hvor de gerne vil være, og som der ellers var mange, der havde forventet efter vintertestene. De første løb har tværtimod vist flere og flere problemer for holdet med de to tidligere verdensmestre.

Luca di Montezemolo . Copyright Ferrari Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 10/4 2014 klokken 09:04

Ferrari trak sig tidligt fra gårsdagens test i Bahrain, da man havde fundet beskadigelser på racerens chassis, men om det er den reelle grund, kan vi kun gisne om.

Raceren der blev brugt i Bahrain, var den, som Kimi Räikkönen har anvendt indtil nu i denne sæson, og det menes, at skaden på chassiset er opstået, da finnen ramte en kerb under fredagstræningen forud for Bahrains Formel 1 Grand Prix.

Problemerne ser ud til at hobe sig op omkring holdet, hvilket betyder, at holdets to kørere, især Fernando Alonso, begynder at blive frustrerede.

Den tidligere verdensmester Mario Andretti udtaler, at han tror, Alonso er klar til at forlade Ferrari, hvis ikke de meget snart får styr på deres racer.

”Ferrari har ikke bilen til at være med i front, og det er ikke værdigt for dem at ligge nede blandt de biler, der slås om de sidste point,” kom det fra Andretti.

Fernando Alonso. Copyright Ferrari Media

”De har helt klart et stykke arbejde foran dem. I Bahrain kunne man se, at det ikke kun var Mercedes, der var foran dem, men også Force India, Williams og Red Bull. Det er ikke godt nok, og man kan se, at selv Luca di Montezemolo er begyndt at blive frustreret,” tilføjede mesteren fra 1978.

”Det ville ikke undre mig, hvis Alonso valgte at skifte hold efter denne sæson, hvis ikke der meget snart sker noget,” sluttede Andretti.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Bahrain test dag 2 – Hamilton hurtigst Argh. Kom nu Renault »