Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 4/6 2014 klokken 15:06
Der er et formandsskifte på vej i GPDA. Den nuværende formand Pedro de la Rosa skulle være interesseret i at trække sig tilbage, og de to vice-formænd Sebastian Vettel og Jenson Button skulle ikke være interesserede i at tage den øverste plads.
Det giver Force India-køreren Nico Hülkenberg en chance for (måske) at overtage Pedros plads som øverste formand i Grand Prix Drivers’ Association. Det fortalte den 26-årige tysker til ’Speed Week’:
”Jeg kunne forestille mig en verdensmester som toppen af GPDA formænd, en der måske har lidt mere indflydelse.”
”Men hvis jeg blev spurgt, så ville jeg overveje det nøje.”