Billede fra Monza 2012. Copyright Ewert Foto
Bil Magasinet Formel 1’s hjemmebane, Autodromo di Monza, kan være på vej ud af Formel 1. På trods af, at banen er den bane, der har været med i Formel 1 længst tid (kun i 1980 blev det italienske GP kørt på en anden bane, nemlig Imola, red.), så ændrer det ikke på Bernie Ecclestones holdning om, at alle baner, måske på nær Monaco, kan erstattes.
Tirsdag udtalte Bernie Ecclestone til den italienske avis ’La Gazzetta dello Sport’ om Monzas fremtid:
”Det ser ikke godt ud. Jeg tror ikke, vi vil lave en ny kontrakt, da den gamle har været katastrofal for os fra et kommercielt synspunkt.”
”Så det er bye-bye efter 2016.”
Sebastian Vettel. Copyright Ewert Foto
Man ved aldrig, hvad Bernie Ecclestone kan finde på. Han har ikke været bleg for at fjerne kørernes favoritbane Spa-Francorchamps fra kalenderen ad flere gange, Suzuka var også ude to år, der er intet Grand Prix i Frankrig på trods af, at Renault og FIA hører til der. Så hvorfor ikke Monza?
Ifølge rygter skulle Luca di Montezemolo være interesseret i at tilbyde Mugello som en ny lokation til det italienske Grand Prix, men her siger Bernie:
”Nej. Jeg har ikke modtaget noget tilbud endnu.”