Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 23/7 2014 klokken 15:07
Med en kontrakt der løber yderligere to år, skulle men tro, at det nærmest er sikkert, at Fernando Alonso bliver hos Ferrari, indtil han ikke gider kører Formel 1 mere, men sådan er det ikke.
Alonso var meget tæt på at sikre sig sit tredje mesterskab, da han skiftede til Ferrari, men i sidste løb snuppede Sebastian Vettel titlen, som han siden ikke har sluppet.
Hos Ferrari var det starten på en nedtur, som Alonso, trods sit store talent, ikke har kunne vende.
I år var der mange Ferrari fans, der havde forventet, at det legendariske hold ville komme godt igen, nu hvor tavlen blev visket helt rent, og de nye biler og motorer kom til.
Men sådan skulle det ikke gå, selvom det ser ud til, at Ferrari stille og roligt er på vej tilbage mod fronten af feltet.
Netop det faktum, at Ferrari ikke leverer den vare, Alonso har behov for, kan være vejen ud af de kontraktlige forpligtelser for Alonso.
Fernando Alonso skulle angiveligt have en klausul i sin kontrakt, der gør det muligt for ham at forlade Ferrari før tid, hvis ikke de leverer en bil, der kan vinde løb, hvilket de tydeligt vis ikke har i øjeblikket.
Om Alonso vil benytte sig af klausulen, afhænger helt og holdent af de alternative tilbud, han måtte få i den nærmeste tid.