Som I muligvis allerede har læst her på
BMF1.dk og på
FormulaFashion.dk, viser Cinemateket i samarbejde med Dansk Automobil Sports Union en række hæsblæsende motorsportsfilm i løbet af sommeren. En af disse film er Ron Howards Formel 1-biopic Rush.
Udover den medrivende historie er Rush desuden utrolig flot filmet. Manden bag filmens yderst smukke billedside er den Oscar-vindende filmfotograf Anthony Dod Mantle, og ham kan man faktisk møde, hvis man tager ind til Cinemateket fredag den 29. august kl. 21.45. Her vil han introducere Rush – en film, som han selv kalder ”en af de teknisk mest vanskelige opgaver, jeg har haft.”
Inden filmen er der desuden musik og stive 70’er-flipper i Cinematekets Asta Bar fra kl. 21.00 – og drikkevarer i den billigere ende end dem, James Hunts crew indtog med østers inden løbene i 70’erne!
Billetter til visningen kan købes på
Det Danske Filminstituts hjemmeside. Ses vi?