Schumachers formodede journaltyv er død

Manden der var anklaget for at have stjålet og udnyttet Michael Schumachers journal, har for nylig begået selvmord. Schumacher lejren er både dybt bedrøvet og chokeret over nyheden.

En hyldest til Michael Schumacher . Copyright Pirelli

Af: Nicolai Hald Jepsen (nhj@bmf1.dk) d. 7/8 2014 klokken 18:08

Manden, der var tilbageholdt i Schweiz, har siden juni været anklaget for at have stjålet Schumachers journal, hvor alt omkring F1 legenden siden ulykken var beskrevet.

”Vi er bedrøvede og chokerede, vi vidste ikke engang, at en mistænkt var anholdt i sagen,” udtalte Schumachers manager Sabine Kehm til avisen Bild. Politiet har efterfølgende bekræftet, at den anklagede blev anholdt tirsdag.

Keep fighting Michael. Copyright Mercedes AMG

Den anklagede mand var en meget betydningsfuld person i det schweiziske redningshelikopter selskab, Rega, samme firma som stod for Schumachers flytning. Schumacher blev i juni flyttet fra intensivafdelingen i Grenoble til en rehabiliteringsklinik i Lausanne, og det menes, at han kom i besiddelse af journalen under netop den forflyttelse.

Den tilbageholdte mand nægtede sig skyldig i alle anklager og forseelser, hvorefter han blev tilbageholdt i en celle i Zürich, samme celle hvor han onsdag hængte sig selv kort før et retsmøde.

Alle forsøg på ulovlig salg af journalen til pressen eller andre personer vil nu blive stoppet.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Hulken er den stærkeste F1 er for tøsedrenge »