Der mangler ikke køreremner til McLaren til 2015-sæsonen. Problemet er, at de alle er under kontrakt, men også at de er utilfredse på de hold, de er på lige nu.
Jenson Button. Copyright McLaren Media
Lewis Hamilton er utilfreds med Mercedes’ håndtering af Nico Rosberg, Fernando Alonso er træt af at være bedste Ferrari-kører og alligevel langt fra podiet, og Sebastian Vettel er utilfreds med sin bil, Renaults motorer og en holdkammerat, der tager sejrene på holdet.
Endvidere er der Williams' Valtteri Bottas og Lotus’ Romain Grosjean, der begge er væsentlig billigere end de tre topnavne. Så er der den billigere og uerfarne Kevin Magnussen og naturligvis test- og reservekører Stoffel Vandoorne.
Jenson Button i paddocken på Hungaroring. Copyright Jens Hvas
Mørke skyer trænger ind over Jensons F1-fremtid. Eric Boullier har meldt ud, at McLaren ikke vil fremhaste en kørerafklaring, og det har fået Jenson til at snakke om sin fremtid til ’BBC’:
”Vi har ikke sat os ned og snakket om det.”
”Hvis jeg er nødt til at stoppe efter denne sæson, så er det sådan, men jeg føler, jeg har meget mere at give, og jeg kan ikke forestile mig et liv uden motorsport, og specielt Formel 1.”