Lewis Hamilton og Nico Rosberg. Copyright Mercedes AMG
Der har været møde i Mercedes’ hovedkvarter i Brackley. Mødet handlede om Nico Rosbergs kontakt med Lewis Hamilton, der endte med at forære sejren i Belgiens Grand Prix til ærkerivalerne fra Red Bull.
Ifølge pressemeddelelsen anerkender Nico Rosberg sit ansvar i sammenstødet, og tyskeren har undskyldt. Om han har fået en disciplinærstraf er lidt uklart, men i fremtiden vil man ikke tolerere brud på regel nummer et.
Ingen kontakt mellem de to biler på banen.
Mercedes tror stadig på sine to kørere, og de har lov til at køre race på banen. Så længe regel nummer et ikke overskrides.