Alonso til Audi rygtet tager til

Flere internationale medier er nu også begyndt at spekulere i, at Fernando Alonso er tæt på at skifte Ferrari ud med Audi. Nogle går tilmed så langt, at de påstår, at der er et nyt Audi Formel 1 hold på vej.

Fernando Alonso . Copyright Ferrari Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 27/10 2014 klokken 10:10

At Audi skulle være på vej til Formel 1, er et rygte der opstår med jævnt mellemrum, men hver gang bliver afvist.

Nu er den tidligere Ferrari hold chef, Stefano Domonecali så kommet over til Audi, hvilket sammen med rygtet om, at Alonso er på vej væk fra Ferrari et år før hans kontrakts udløb, har sat skub i spekulationerne endnu en gang.

Men det er med stor sandsynlighed et rygte, der vil blive manet til jorden igen, da Audi har kæmpe succes i Le Mans og ikke ligner et hold, der er ved at afvikle den del af deres motorsportsindsats.

Men det er ikke det samme, som at Alonso ikke er på vej til Audi.

Spanieren har tidligere udtalt, at han finder deres Le Mans racere meget interessante, og at han vil køre i en Audi LMP1 racer en dag. Samtidig har Alonso meldt ud, at han ikke vil køre med Mercedes motor i 2015, og at hans kommende udmelding om hans fremtid vil give mening, når den kommer.

Audi kunne være Alonsos tidsfordriv i 2015, hvis han rykker til Mercedes GP i 2016, hvor Hamiltons kontrakt med holdet udløber.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Marussia kommer heller ikke til USA Ricciardo glæder sig til Austin »