Så kom Mercedes

Mercedes blev det fjerde hold, der har meldt en præsentationsdato ud. De forsvarende mestres præsentation foregår ikke overraskende på Jerez, hvor årets første pre-sæsontest afvikles.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 19/1 2015 klokken 13:01

Søndag den 1. februar bliver de forsvarende verdensmestres 2015-udfordrer fremvist. W06 ser dagens lys om formiddagen, men tiderne er ikke meldt ud endnu.

Mercedes skriver i den udsendte pressemeddelelse, at præsentationen kan ses via de sociale medier.

Under Jerez testen vil Nico Rosberg teste dag 1 og 3, Lewis Hamilton dag 2 og 4. Sidste år kørte Lewis Hamilton dag 1 og 3.

Så mangler vi bare, at de resterende hold kommer med datoer.