Så fik Toro Rosso præsenteret deres STR10 bil. Bilen der skal køres af de to rookies, Max Verstappen og Carlos Sainz Jr.
STR10 er Toro Rossos 10. bil i Formel 1, og lige som sidste år vil den være drevet af en Renaultmotor. Forventningerne til bilen er da heller ikke små, når man hører. hvad teamet har at sige om den.
Copyright Red Bull Media
”2015 er en sæson med nye udfordringer for os. Vi har lagt meget arbejde i STR10, og vi er sikre på, at vi vil få et godt år. Vores mål er at slutte i top 5 i konstruktørmesterskaber, og vi er klar og vil gøre vores bedste for at opnå dette mål,” udtaler Teamchef Franz Tost.
Teamchef Franz Tost. Copyright Getty Images/Toro Rosso
Bilen er blevet præsenteret i Jerez, hvor de første Formel 1 tests som bekendt bliver kørt fra i morgen og frem til den 4. februar.
I forbindelse med præsentationen af bilen er Sainz Jr. og Verstappen også blevet udspurgt om, hvad de forventer af bilen i den kommende test.
Carlos Sainz Jr. siger følgende: ”Jeg er glad for, at min første officielle optræden som Formel 1 kører er i Spanien, og jeg ser frem til at prøve bilen for første gang i morgen (læs. søndag). Jeg har arbejdet hårdt med min fitness og i simulatoren hele vinteren, så nu bliver det godt at komme i gang. Vi har kun 12 testdage fra nu af til at forbedrede os til Melbourne, så det bliver hårdt. Mit mål er at køre så mange kilometer som muligt i bilen.”
Carlos Sainz Jr. Copyright Getty Images/Red Bull Racing
Teamets anden kører, og den yngste i feltet nogensinde, Max Verstappen, siger, at han ikke kan vente med at komme i gang.
”Med de to dage jeg tilbragte i bilen til young driver testen i Abu Dhabi, samt de fredagstræninger, jeg kørte sidste sæson og tiden i simulatoren, så vil jeg sige, jeg er godt forberedt, og klar til at tage udfordringen op," udtaler Verstappen.
Max Verstappen. Copyright Getty Images/Toro Rosso
De to køreres testdage er fordelt således: Max Verstappen kører den 2. og 4. februar, mens Carlos Sainz jr lægger ud i morgen den 1. februar og skal igen køre den 3. februar.