Agent: Alonso klar til Malaysia

Fernando Alonsos agent melder nu ud, at den spanske kører er klar til at køre, når det går løs i Malaysia.

Fernando Alonso . Copyright McLaren Media

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 21/3 2015 klokken 14:03

Fernando Alonsos agent, Luis Garcia-Abad, har her til formiddag meldt ud, at den spanske McLaren Honda kører vil være at finde i bilen, når vi i næste weekend tager hul på det malaysiske Grand Prix.

Button og Alonso
Copyright McLaren Media


Fernando Alonso, der har været ude siden sit mystiske uheld under testen i Barcelona, har tilbragt en del tid i teamets simulator i denne uge, og han føler sig åbenbart klar til at køre igen. I morgen søndag skal han dog igennem det officielle lægetjek, men mon ikke han klarer den, når hans agent melder så klart ud, at spanieren kører i Malaysia.

Jerez 1. februar 2015
Copyright McLaren Media


”Fernando er rask, og det at klare testen er en formalitet,” udtaler Garcia-Abad.

Så er det store spørgsmål, om Alonso kan biddrage med noget, der kan gøre McLaren mere kampdygtige i Malaysia, eller om det igen bliver et løb, hvor McLaren ligger sidst, eller slet ikke kommer i mål.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Sauber positivt overrasket Toto bekræfter: Lewis har besøgt Ferrari »