F1 forlænger med Pirelli

Pirelli har været dækleverandør for Formel 1 i mange år, og nu har Formel 1 netop annonceret, at Pirelli fortsætter i sporten.

Italiens Grand Prix 2023 . Copyright BMF1.dk

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 10/10 2023 klokken 21:10

Formel 1 er motorsportens kongeklasse. Derfor er der også stor interesse i at være dækleverandør for den prestigefyldte sportsgren.

Først og fremmest er det god reklame for virksomheden, at de kan levere et kvalitetstøj til Formel 1 - til trods for at det nok har kostet en fjernbetjening eller to hjemme i stuen blandt fansene, når dækkene har fejlet.

Pirelli blev dækleverandør i 2011, og med den nye aftale fortsætter de frem til 2027 - med en option på endnu et år.

Så hvis aftalen løber helt til slut, så har den italienske dækgigant leveret dæk til Formel 1 i 18-sæsoner i streg.

Med i aftalen løber også en delaftale med Formel 2 og Formel 3 at levere dæk til de to.

En af årsagerne til Pirelli også er relevant for F1 er, at Pirelli deler den samme ambition som Formel 1, om at der skal passes bedre på miljøet.

Formel 1 vil være Net Zero Carbon i 2030, mens Pirelli vil komme med bæredygtige dækløsninger, der kan supportere denne ambitiøse målsætning.

Allerede næste sæson, vil Pirelli levere FSC®- certificerede (Forest Stewardship Council®) dæk. Denne certificering bekræfter, at de plantager, der er benyttet til den del af dækkene, der er skabt fra komponenter, der er produceret ud fra skov-materiel. Certificeringen betyder, at disse plantager er dyrket, så de bevarer biologisk diversitet, skaber fordele for lokalsamfundet og økonomisk bæredygtighed.

CEO for Formel 1, Stefano Domenicali siger i pressemeddelsen: “"Siden de vendte tilbage til sporten i 2011, har Pirelli været en uvurderlig partner, der har støttet Formel 1 gennem nye generationer af teknologi og tekniske forskrifter og leveret dæk til at muliggøre fantastisk racerløb for vores fans.“

“Virksomhedens forpligtelse til kvalitet, innovation og deres dybe viden om vores sport vil være afgørende i de kommende år, når vi nærmer os vores nye regler i 2026, og det arbejde Pirelli er fokuseret på i forhold til bæredygtighed, bevist af FSC-certificeringen, vil sikre, at vi fortsætter at arbejde sammen mod vores fælles Net Zero 2030-mål."

“Jeg vil også gerne rose Bridgestone for deres imponerende forslag og engagement gennem hele processen. De har en stolt arv i vores sport, og jeg vil gerne takke dem for deres yderst professionelle og passionerede engagement med os," slutter Domenicali.

Red Bull-raceren har fået de nye 18Red Bull-raceren har fået de nye 18" fælge og Pirelli dæk monteret.
Copyright Pirelli Media


FIA-Præsidenten, Mohamed Ben Sulayam, har også været ude og udtale sig: "Pirelli har opereret på topniveau inden for motorsport i mange år, og jeg er sikker på, at de vil fortsætte med at levere innovation og ekspertise på verdensscenen.“

“Formel 1 er en unik udfordring for dækleverandøren, og Pirelli har demonstreret et stort engagement i at producere dæk, der opfylder de ekstreme krav fra disse utrolige biler.“
“Jeg vil gerne takke Pirelli for dets vedvarende støtte til motorsport, ikke kun i Formel 1, men i mange andre mesterskaber og kategorier på alle niveauer.“

“Arbejdet vil fortsætte i de kommende år for at tage yderligere skridt både med hensyn til ydeevne og bæredygtighed, og Pirelli har givet stærke forpligtelser til begge disse mål," slutter præsidenten.

Pirelli selv har også givet kommentar til aftalen. Det er selveste Marco Tronchetti Provera, Pirellis EVP og CEO som siger: "Vi er glade for at udvide vores tilstedeværelse i Formel 1 og dets andre relaterede mesterskaber.“

“Pirelli var der, da Formel 1 blev født i 1950, og med denne seneste fornyelse vil firmaet nu være en hovedperson gennem næsten to årtier af den moderne Formel 1-æra.“

“Takket være fremdriften fra Liberty Media og støtten fra FIA nyder sporten en ekstraordinær vækstperiode både med hensyn til publikum og global ekspansion, hvilket også øger dens tilslutning blandt yngre generationer.“

“Innovation og teknologi er låst fast i Pirellis DNA, og Formel 1 udgør det ultimative friluftslaboratorium til ikke kun at afprøve og teste nye tekniske løsninger, men også for at accelerere ny forskning, udvikling og produktionsprocesser i fremstillingen af dæk.“

“Jeg vil også gerne takke alle hos Pirelli for deres lidenskabelige engagement og kvaliteten af deres arbejde gennem årene, som vil fortsætte, mens vi udvider dette partnerskab sammen.“

“Vores forpligtelse til bæredygtighed er lige så stærk, hvilket bevises af FSC-certificeringen, der vil blive introduceret til vores F1-dæk fra næste år.“

“At være på forkant med motorsportens højdepunkt indtil mindst 2027 tilføjer endnu en vigtig værdidimension til vores virksomhed," slutter Marco Tronchetti Provera.

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Miamis GP: 2. frie træning Las Vegas GP: TV-tiderne »