Haas: "Årets vigtigste løb!"

"Først og fremmest, skulle vi bruge Formel 1 holdet til at vise, at Haas Automation kan bygge det de vil. Herefter skal vi vise amerikanerne, at et amerikansk hold kan være med i Formel 1," udtalte Gene Haas op til USAs Grand Prix.

Gene Haas . Copyright Allan Haslund

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 16/10 2017 klokken 09:10

"Det har meget stor betydning for os, at vi har et hjemme-grandprix," kom det fra Gene Haas i et interview op til USAs Grand Prix, der bliver afviklet i den kommende weekend.

"Vi startede vores Formel 1-hold, fordi folk er typen, der gerne vil se noget, inden de handler."

"Så for at bevise, at vi laver de bedste CNC maskiner i verden, gav det god mening for os at gå ind i Formel 1, efter at have deltaget i NASCAR i flere år."

"Når vi klarer os godt i Formel 1, vil kunderne også være sikre på, at vi bygger netop de CNC-maskiner, de skal bruge i deres produktion, for så ved de, at de virker."

"Derfor er det af meget stor betydning for os og Formel 1, at der bliver kørt et løb i USA," kom det fra Gene Haas, der siges at være 'racer at heart'.

Deltagelsen i Formel 1 har stor betydning for Haas Automations angreb på det globale marked. Lige nu, er de den førende producent i USA.

"At være en del af Formel 1, giver så meget mere end nogen anden form for annoncering," kom det fra den sympatiske amerikaner.

"Vi ser meget frem til at komme tilbage til USA, for at vise hvor langt vi er nået i forhold til sidste år."

"Vores første år i Formel 1 var hårdt. Vi lærte meget, men opnåede også meget mere end vi havde drømt om."

"Nu har vi et års mere erfaring, og alt er bedre. Vi har en langt større forståelse for holdet, taktikken og hvordan vi skal gøre en del anderledes, men vi ved også, at der stadig er meget vi skal lære. Det er derfor vi er her," sluttede Gene Haas.

Guenther Steiner og Gene Haas er et stærkt par
Copyright Haas F1

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ferrari til Haas: Fyr en af jeres kørere Hamilton kan blive mester i weekenden »