Ikoniske Formel 1-biler på visit i Århus

I denne weekend køres der Classic Race i Århus, hvilket traditionen tro betyder Formel 1 biler på dansk asfalt. Her kan I læse lidt om nogle af de ikoniske biler.

Ayrton Sennas Toleman fra 1984 . Copyright Kim Kristensen

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 28/5 2016 klokken 21:05

Det er ikke kun i Monaco, at der bliver kørt bybane-ræs i denne weekend. Det gør der også i Århus. Det er nemlig denne weekend, at det traditionelle Classic Race Århus bliver kørt, hvilket heldigvis også betyder Formel 1 opvisning. Kombinationen af Formel 1 biler og Århus førte sidste år til en improviseret amatør-artikel med en række billeder af de gamle biler, som var taget med en mobil telefon.

Sådan en artikel har vi også lavet til i år. Den er dog blevet lidt mere professionel (eller det er da meningen den skal være det). Derfor er mobilen blevet skiftet ud med et lille kamera og derudover lavede undertegnede på forhånd lidt aftaler, så jeg kunne komme lidt tættere på nogle af bilerne. En snak med en enkelt prominent kører blev det da også til.

Derfor vil I kunne forvente at denne artikel indeholder noget af det samme som sidste år, altså små historier og information omkring bilerne. Den er dog blevet krydret med flere og bedre billeder samt en lille snak med en af de danskere, som er så heldig at eje en vaske ægte Formel 1-racer.

Lotus 12:

Lotus 12 og March 721X
Copyright Kim Kristensen


Bilerne i artiklen kommer i kronologisk rækkefølge. Derfor starter vi med en af feltets ældste biler, nemlig en Lotus 12 fra 1959. Denne lille Lotus blev dog allerede sat i produktion tilbage i 1957, men udgaven fra Århus er altså to år yngre. Lotus 12 var den bil, som det britiske team brugte i 1958 sæsonen, hvor man havde de to britiske kørere, Cliff Allison og den senere verdensmester Graham Hill, til at køre de små biler.

Bilens bedste resultat blev en fjerdeplads i det belgiske grand prix, men den hentede også nogle sjettepladser i Monaco samt i det hollandske grand prix. Alle disse resultater blev hentet hjem af Allison, da Hill ikke var så heldig med sin racer - han udgik nemlig i alle de løb, han kørte i bilen.

Lotus 12
Copyright Kim Kristensen


En anden sjov ting ved bilen er, at det rent faktisk er en såkaldt Formel 2-racer. Den er altså bygget til en lavere kategori end Formel 1. Den gang i slut 1950'erne måtte man dog godt benytte Formel 2-racere i Formel 1-løb, så det var lovligt for Lotus at benytte den i Formel 1-klassen.

Set i det lys, så er Allisons fjerdeplads fra Belgien jo et imponerende resultat.
Bilen, som var i Århus, er tidligere kørt af Hill, men i dag ejes den af en svensker ved navn Lars-Göran Itskovitz.

March 721X-Ford:

March 721X-Ford på vej ud til opvisning
Copyright Kim Kristensen


Den næste bil er også på svenske hænder, men det var den også, da den blev brugt tilbage i 1972. Den March-racer, som svenske Magnus Ahlqvist havde taget med til Århus, blev nemlig kørt af den svenske legende Ronnie Peterson.

March 721-bilen blev over sæsonen brugt i tre former. Den første hed bare 721, og den kørte Peterson i sæsonens to første løb, hvor han hentede en sjette og en femteplads. Derefter udviklede man 721X udgaven, som var den udgave Ahlqvist havde med i Århus. Denne bil var dog ikke lige så stærk som forgængeren, så efter tre løb blev den erstattet af 721G-modellen, som blandt andet hentede en tredjeplads i det tyske grand prix.

March 721X inde i teltet, med et billede af Ronnie Peterson foran
Copyright Kim Kristensen


March-raceren fra 1972 blev dog aldrig den helt store succes, så sæsonen efter var svenske Ronnie smuttet videre til et andet britisk team ved navn Lotus, hvor han også gjorde det meget godt.

Alfa Romeo 179B:

Alfa Romeo 179B
Copyright Kim Kristensen


Den næste bil er en gammel kending i den forstand, at det var en af de biler som også blev brugt i artiklen fra sidste år. Der er nemlig tale om den Alfa Romeo racer fra 1980, som blev kørt af en række forskellige kørere.

Alfa Romeo 179B
Copyright Kim Kristensen


Bilen blev bl.a. kørt af Andrea de Cesaris, som udgik af de to løb han kørte i den. En kører ved navn Vittorio Brambilla fik også to løb i den, hvor han også måtte udgå af dem begge. Bilens to faste kørere var dog Bruno Giacomelli, som kørte i den bil, der var i Århus, mens Patrick Depailler kørte i den anden faste Alfa-racer i den sæson.

Alfa Romeo 179B
Copyright Kim Kristensen


Bilen var dog ikke holdbar, så den gennemførte kun tre løb hele den sæson, hvoraf det var Giacomelli, som sørgede for at få bilen i mål alle tre gange. Bilen blev dog udviklet og brugt i sæsonerne efter, hvor Giacomelli hentede en tredjeplads i det amerikanske grand prix, som blev kørt i Las Vegas i 1981 sæsonen.

Alfa Romeo 179B
Copyright Kim Kristensen


I dag ejes denne Alfa Romeo af tyske Thomas Steinke, der havde en ordentlig spandfuld biler med til Århus. Han havde to Formel 1-biler (den anden kommer længere nede), men ud over det havde han også en gammel Alfa Romeo standardvogn med i stort set alle klasserne, så det var en travl weekend for tyske Thomas, der til daglig holder til i Hamburg.

Alfa Romeo 179B
Copyright Kim Kristensen


Steinke deltager i øvrigt også i nogle af de officelle VM-løb for gamle Formel 1-biler, men her lever den gamle Alfa Romeo op til sit ryg, så han udgik i sæsonens første VM-løb, mens han går glip af det andet, fordi han hellere vil til Århus. Steinke havde ikke tid til at tale med BMF1 (han skulle jo køre hele tiden), men der måtte tages alle de billeder, som skulle bruges og hvorfra det skulle være, så det blev naturligvis udnyttet.

Toleman Hart TG184:

Sennas Toleman
Copyright Kim Kristensen


Den fjerde bil, som får en plads i denne artikel, er en bil så legendarisk, at de små hår rejste sig, da jeg stod overfor den. Det var nemlig den Toleman-racer, som en vis brasilianer ved navn Ayrton Senna fik sin Formel 1-debut i tilbage i 1984.

Den bil, som Senna kørte til en andenplads i det regnfulde Monacos Grand Prix, hvor han faktisk krydsede stregen først, men man fratog ham sejren, fordi man valgte at tage resultatet fra omgangen før.

Sennas Toleman
Copyright Kim Kristensen


Udover den andenplads hentede Senna to tredjepladser en i det britiske grand prix og en i det portugisiske grand prix. Sæsonen efter var Senna blevet Lotus-kører, og han hentede sin første sejr i netop Portugal. Toleman teamet eksisterer ikke længere, men nutidens Renault-team er bygget op på resterne af det gamle Toleman-mandskab. Toleman solgte nemlig bygningerne osv. til Benetton, som senere blev til Renault, Lotus og nu igen er Renault.

Den Toleman-racer som var i Århus ejes af en gut ved navn Alastair Davidson, og her fra undertegnet skal der lyde en stor tak til Mr. Davidson for at tage en af mine store idolers bil med til Århus.

Osella Alfa Turbo:

Osella Alfa Turbo:
Copyright Kim Kristensen


Den næste bil er endnu en gang en Alfa Romeo, og endnu en gang er den ejet af tyske Thomas Steinke. Bilen er fra 1986 og blev oprindelig kørte af tyske Christian Danner og italienske Piercarlo Ghinzani, men uden de store resultater.

De to kørere kom nemlig ikke ret tit i mål, det var faktisk kun Danner som præsterede det, da han blev nummer 11 i Østrig.
Teamet havde dog en tredje bil med i nogle løb - en bil som blev kørt af canadiske Allen Berg i de fleste af løbene, men også Alex Caffi fra Italien fik en tur i den. Berg formåede dog at gøre noget, som de to faste kørere ikke kunne: Han gennemførte nemlig hele tre løb.

Osella Alfa Turbo:
Copyright Kim Kristensen


Denne lørdag formiddag i Århus gik det dog heller ikke alt for godt for den blå Alfa. Den kom nemlig trillende ind i pit, fire minutter før opvisningen sluttede. Senere på dagen brugte Steinke sin Alfa Romeo fra 1980, så måske var der tekniske problemer med 1986 udgaven.

Benetton B192:

Benetton B192
Copyright Kim Kristensen


Samme skæbne måtte den britiske dame Lorina McLaughlin også lide. Hun havde nemlig traditionen tro taget hendes Benetton-racer fra 1992 med til Århus. Da den gul grønne racer blev brugt i Formel 1-feltet, blev den kørt af en ung tysker, som havde fået debut for Jordan-teamet sæsonen inden. Det blev dog kun til et løb for Jordan inden Benetton snuppede ham.

Benetton B192
Copyright Kim Kristensen


I 1992 sæsonen hentede denne tysker så 8 podieplaceringer, hvoraf den ene var en sejr i det belgiske grand prix. Det førte til en tredjeplads i mesterskabet. Det var dog ikke nået den pågældende tysker var tilfreds med, så han nåede at vinde syv verdensmesterskaber før hans karriere var slut.

Benetton B192
Copyright Kim Kristensen


Benetton B192-raceren var med andre ord den bil som Michael Schumacher snuppede den første af sine mange Formel 1-sejre i. Nu om dage er bilen som nævnt ejet af Lorina McLaughlin, og den er stort set med til Classic Race Århus hvert år, så gør jer selv den tjeneste at tage ud og se og høre denne ikoniske bil.

Ferrari F93A:

Ferrarien er ved at være klar til opvisning
Copyright Kim Kristensen


Så er vi kommet til den bil, som efter min mening lød bedst da den drønede igennem gaderne i Århus, nemlig den Ferrari-racer som Jean Alesi kørte rundt i tilbage i 1993. Bilen er måske ikke den bedste bil Ferrari nogensinde har haft, den hentede nemlig kun tre podieplaceringer i den sæson, hvoraf Alesi sørgede for de to af dem.

Claus Bertelsens Ferrari
Copyright Kim Kristensen


Bilen er dog interessant for os danskere, når den er i Århus. Den er nemlig ejet af familien Bertelsen, dem som står bag Peter Larsen Kaffe. Det faktum, at den er på danske hænder, fik undertegnede til at få en lidt skør idé, så jeg skrev til Claus Bertelsen, som køre bilen i Århus, og spurgte om jeg måtte komme forbi deres telt for at se bilen og måske få en lille snak - og det måtte jeg gerne.

Claus Bertelsens Ferrari
Copyright Kim Kristensen


Nu er det ikke hver dag undertegnede har mulighed for at snakke med en, der har sin egen Formel 1-bil. Derfor var det første jeg spurgte Claus Bertelsen om naturligvis, hvordan det er at køre i sådan et bæst:

”Det er helt vildt, når man tror den har nået toppen, så fortsætter den bare. Det er helt vanvittigt at køre sådan en, men man får lidt ondt i knæene fordi man banker dem op i toppen af kørerbrønden,” siger Claus Bertelsen.

Claus Bertelsens Ferrari, bagved Ronnie Petersons gamle racer
Copyright Kim Kristensen


Han fortæller også, at de har haft bilen i femten år, og at den er købt på Nürbürgring i sin tid. Bilen bliver brugt et par gange om året; den ene gang er i Århus, men den er også en tur med ude på en ”rigtig” racerbane hvert år. Familien Bertelsen har haft den med på både Spa, Mugello og Nürbürgring.

Claus Bertelsens Ferrari
Copyright Kim Kristensen


De kan selv starte bilen og lave ting til husbehov, men går der noget rigtigt i stykker på bilen, skal den sendes til Tyskland for at blive lavet.
Det faktum, at de selv kan starte bilen, er også noget som Claus Bertelsen ligger vægt på, fordi når familien er ude på ture, ser de tit, at dem med nyere Formel 1-biler er helt op til 15 mand til at få en bilen i gang.

Claus Bertelsens Ferrari
Copyright Kim Kristensen


Moderne Formel 1-biler er meget tekniske, så det kræver en masse computere og folk at få dem startet. Claus Bertelsen udtaler da også, han er ret glad for sin ”gamle” Ferrari-.

”Jeg tror nu, det er sjovere at have sådan en ældre bil, også når det kommer til lyden. Med den lyd, som de moderne racere har, så kan man jo lige så godt købe en BMW,” lyder det fra en smilende Claus Bertelsen.

Claus Bertelsens Ferrari
Copyright Kim Kristensen


Claus Bertelsen er, ligesom Lorina McLaughlin, også fast inventar til Classic Race i Århus. Så har man hang til Formel 1-biler fra start 1990'erne, skal man helt klar smutte en tur forbi Jyllands hovedstad.

Jordan EJ12:

Jordan EJ12
Copyright Kim Kristensen


Den sidste bil, jeg vil fortælle lidt om, er også den nyeste, som var til stede i Århus, nemlig en Jordan-racer fra 2002. Jordan teamet havde haft en pæn portion succes i slutningen af 1900-tallet og starten på nullerne, men i 2002 var teamet på vej mod bunden.

I 2002 var det Takuma Sato og Giancarlo Fisichella, som kørte for teamet. Italienske Fisichella hentede tre femtepladser som Jordan teamets bedste resultater denne sæson, men bilen, der var med i Århus, er en af dem, som japanske Sato kørte i.

Jordan EJ12
Copyright Kim Kristensen


Sato kørte kun for Jordan i den ene sæson, mens Giancarlo Fisichella tog en ekstra sæson, hvor han hentede teamets sidste sejr. Fisichella vandt nemlig det brasilianske grand prix i 2003.

I dag er bilen ejet af britiske Barry Walker, og den har været med i Århus flere gange. Sidste år kom den dog ikke på banen lørdag formiddag, da jeg var der, og den var pakket inde nede i paddocken. Derfor var den ikke med i artiklen fra sidste år.

Jordan EJ12
Copyright Kim Kristensen


Udover de nævnte biler var der en gammel Arrows og en gammel Cooper, men dem blev der ikke plads til en historie om. Lidt billeder af dem skal I dog ikke snydes for. Derudover var der også en bil, som Kevin Magnussen kørte i tidligere i år.

Cooper fra 1965
Copyright Kim Kristensen


Arrows fra 1988
Copyright Kim Kristensen


Osella FA1-D
Copyright Kim Kristensen


Renault-bilen som Kevin Magnussen brugte til at sætte banerekord på Jyllandsringen tidligere i år
Copyright Kim Kristensen


Det var så slut på denne fortælling om bilerne, som drøner rundt i Århus denne weekend. Jeg håbe,r I kan lide resultatet og synes, jeg har nået mit mål med at lave en mere professionel artikel end den improviserede sag, som jeg fik banket sammen sidste år. Ude i siden finder I et link til den gamle artikel, så kan I læse om nogle af de biler, som ikke kom med i denne artikel. De var nemlig med i den anden.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Straf til Kimi Kevin slipper »