Italiens GP: Løbet live

regnen, regner oppe på taget, så skynd Dig ind i hytten og sæt Dig godt tilrette, fordi nu er det ved at være Formel 1-tid.

Løbet LIVE. . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 4/9 2016 klokken 13:09

Så er tiden kommet, tiden for det italienske grand prix på Monza og tiden for det sidste løb på europæisk jord i denne sæson. Lewis Hamilton starter på pole position og han har været meget suveræn i denne weekend, men der kan jo ske ting og sager i løbet af den første omgang på Monza. Specielt sving et og to, den berømte chikane, kan vende op og ned på tingene, hvis nogen ser et hul, som måske ikke er så stort, som de troede det var. Dermed ikke sagt at det ske, men mulighederne er der bestemt.

Derfor må man bestemt ikke gå glip af dette løb, så rådet her fra, er at man smider alt, hvad man har i hænderne og løber ind i tørvejr. Her skal man så smide alle ikke Formel 1-intresserede organismer ud af hytten og tænde for den der til indrettede kasse i stuen, køkkenet, soveværelset, toilettet, eller hvor man nu har sit tv stående. Har man ikke noget tv kan man naturligvis også følge det hele lige her, velkommen til løbet live.

Bane Info

Antal omgange: 53.

Banelængde: 5.793 kilometer.

Løbslængde: 306.72 kilometer.

Hurtigste omgang: 1:21.046, Rubens Barrichello (2004).

DRS Zoner: 2. Fra sving 7 til 8 og fra sving 11 til 1.

Startopstilling

1: Lewis Hamilton.
2: Nico Rosberg.
3: Sebastian Vettel.
4: Kimi Räikkönen.
5: Valtteri Bottas.
6: Daniel Ricciardo.
7: Max Verstappen.
8: Sergio Perez.
9: Nico Hülkenberg.
10: Esteban Gutierrez.
11: Felipe Massa.
12: Fernando Alonso.
13: Pascal Wehrlein.
14: Jenson Button.
15: Carlos Sainz.
16: Daniil Kvyat.
17: Romain Grosjean.
18: Felipe Nasr.
19: Marcus Ericsson.
20: Jolyon Palmer.
21: Kevin Magnussen.
22: Esteban Ocon.

Omgang 1-10

(1/53): Så er starten i gang og det er Sebastian Vettel som kommer bedst af sted, han var lige ved at komme først igennem første sving.

Det blev dog Nico Rosberg som kom bedst af sted, Lewis Hamilton er faldt ned på sjettepladsen.

Rosberg fører og han har de to Ferrari-racere lige efter sig.

(2/53): Så forsøgte Hamilton at gå forbi Daniel Ricciardo, men det lykkedes ikke i den første chikane.

Det lykkedes dog på stykket lige efter chikanen, så Hamilton er nummer fem nu.

Der har netop været noget ballade mellem Palmer, Magnussen og Felipe Nasr, men det kostede vist ikke KMag noget.

(3/53): Jolyon Palmer i pit for at få en ny frontvinge på.

(4/53): Hamilton har fanget Valtteri Bottas, så nu skal han bare forsøge at trække sig forbi, men det bliver ikke nemt.

Williams-raceren har en god topfart, så det er derfor det ikke bliver nemt for Hamilton.

(5/53): Lewis Hamilton har tabt lidt tid til Valtteri Bottas, men det kan dog være bevist, fordi han spare sig lidt.

(6/53): Felipe Nasr ser ud til, at være ude af løbets, mens Kevin Magnussen er røget op som nummer 16.

(7/53): Nico Rosberg har netop sat løbets hurtigste tid og i mellemtiden er der blevet vist billeder af Felipe Nasr, som er blevet skubbet ind i pitten, så han er altså ude af løbet.

(8/53): Der er blevet samlet et tog bag ved Marcus Ericsson. Toget er på fire biler og den bagerste af dem er vores egen Kevin Magnussen, så der kan være lidt placeringer at hente der.

Max Verstappen er netop gået forbi Fernando Alonso, så nu er hollænderen nummer 9.

(9/53): Rettelse til den med Magnussen, det var Kevin som var faldet tilbage, så han har altså tabt placeringer. Jolyon Palmer er i øvrigt blevet trukket ud af løbet.

(10/53): Nu er Hamilton lige i nakken af Bottas igen, men han kan ikke rigtig komme forbi.

Felipe Nasr har fået en ti sekunders straf for balladen med Kevin og Jolyon Palmer. Det nytter dog ikke meget, da brasilianeren er ude af løbet.

Omgang 11-20

(11/53): Så lykkedes det Lewis Hamilton at få træk nok på ud af det sidste sving, så nu er han nummer fire.

(12/53): Lewis Hamilton klager over at hans dæk allerede er ved at være brugte, alt i mens har Nico Rosberg sat ny hurtigste tid, en tid som var et sekund hurtigere end Hamiltons tid.

(13/53): På den seneste omgang var Rosberg 1.1 sekund hurtigere end Lewis Hamilton, så det ser ikke godt ud for Lewis Hamilton lige nu.

Felipe Nasr sidder i øvrigt stadigvæk i sin bil, så måske kommer han ud og tester lidt.

(14/53): Valtteri Bottas i pit som den første i top ti. Han bliver efterfulgt af Max Verstappen, Daniil Kvyat og Fernando Alonso.

(15/53): Så går Kevin Magnussen i pit, hvilket sender ham ned som nummer 20 og altså sidst af dem som er på banen.

Bottas er allrede ved at kæmpe sig op gennem feltet igen, han tog lige Jenson Button og Carlos Sainz på samme langside.

(16/53): Så har Kimi Räikkönen været i pit og han er kommet på nye super soft dæk.

(17/53): Nu kommer Sebastian Vettel, Daniel Ricciardo og Felipe Massa i pit, hvilket sender Hamilton op som nummer to.

Vettels pitstop gik ikke helt problematisk, så nu kom han ud lige foran Kimi Räikkönen, så han måske holder finnen lidt tilbage.

Nej det gjorde han ikke fordi Kimi lod sig falde tilbage.

(18/53): Hamilton er mere end 14 sekunder efter Nico Rosberg og han henter ikke rigtig ind på ham.

(19/53): Valtteri Bottas har fanget Romain Grosjean, men der bliver gjort kort proces, så nu er finnen nummer fem igen.

(20/53): Nu er Hamilton begyndt at hente lidt ind på Rosberg, men det er ikke meget.

Den må jeg så lige tage tilbage, han henter faktisk over 0.500 sekund på Nico Rosberg pr. omgang lige nu.

Omgang 21-30

(21/53): Nu er Sebastian Vettel dog begyndt at køre hurtigere end de to Mercedes-racere.

Kimi Räikkönen begynder nu på det samme, så det kan godt blive lidt spændende det der.

(22/53): De to Ferrari-racere bliver ved med at være hurtigere end Mercedes-racerne, så Hamilton skal op i fart, hvis han vil ud inden de to røde.

(23/53): På den seneste omgang, var Nico Rosberg mere end et sekund langsommere end Kimi Räikkönen.

(24/53): Nico Rosberg får besked på, at han skal køre to omgange mere inden han skal i pit.

Nico Rosberg.
Copyright Mercedes AMG


Vi har følgende top fem.

1: Nico Rosberg.
2: Lewis Hamilton.
3: Sebastian Vettel.
4: Kimi Räikkönen.
5: Valtteri Bottas.

20: Kevin Magnussen.

(25/53): Så har Nico Rosberg været i pit, hvilket sender Hamilton i front.

(26/53): Nu kommer Lewis Hamilton i pit og han kommer ud som nummer fire, altså efter de to Ferrari-racere.

(27/53): Ny hurtigste tid af Nico Rosberg, så han sætter lige som tingene på plads. Rosberg og Hamilton er på medium dækkene, mens de to Ferrari-racere er på super soft.

(28/53): Så trækker Pascal Wehrlein ind til siden, han har fået besked på, at han skal stoppe bilen omgående, hvilket han har gjort i den første chikane.

Nu fik Lewis Hamilton så sat hurtigste tid.

(29/53): Nu er Sebastian Vettel igen begyndt at æde sig ind på Rosberg, men banens hurtigste er fortsat Lewis Hamilton på fjerdepladsen.

(30/53): Så køre Valtteri Bottas i pit for anden gang i løbet.

Omgang 31-40

(31/53): Lewis Hamilton kommer tættere og tættere på Kimi Räikkönen, så det bliver spændende at se om han kan komme nemt forbi ham.

(32/53): Så Kevin Magnussen kørt i pit igen og det sender ham igen ned som nummer sidst af dem som er på banen.

(33/53): Sebastian Vettel er begyndt at hente en smule ind på Nico Rosberg.

(34/53): Det var der så en grund til, fordi nu er han netop kørt i pit til sit andet stop.

Vettel kommer ud lige mellem de to Red Bull-racere.

(35/53): Så har Kimi Räikkönen været i pit og han kommer ud lige efter Max Verstappen.

(36/53): Pit stoppene til de to Ferrari-racere sender endnu en gang Lewis Hamilton op på andenpladsen, men han taber tid til hans tyske holdkammerat.

(37/53): Daniil Kvyat bliver undersøgt for at have kørt for stærkt i pitten.

(38/53): Så kom det frem, at russeren har fået en fem sekunders straf fordi han har kørt for stærkt.

Daniel Ricciardo i pit, hvilket sender de to Ferrari-racere op som nummer tre og fire.

(39/53): Daniil Kvyat får ikke mulighed for at tage sin straf, fordi de har netop trukket ham ud af løbet.

Det betyder at der er fire kørere som er ude af løbet.

(40/53): Lewis Hamilton er begyndt at hente ind på Nico Rosberg, men han er fortsat mere end ti sekunder efter.

Omgang 41-50

(41/53): Nico Hülkenberg har netop fået besked på, at han må give den gas fra nu af og til mål. Han ligger lige pt. nummer 10.

Nico Hülkenberg
Copyright Sahara Force India


Vi har følgende top fem.

1: Nico Rosberg.
2: Lewis Hamilton.
3: Sebastian Vettel.
4: Kimi Räikkönen.
5: Valtteri Bottas.

17: Kevin Magnussen.

(42/53): Nico Rosberg tog en masse tid til Lewis Hamilton på den seneste omgang. Briten har måske været inde i noget trafik.

Nej på tvet (de var på reklamer før) kan man se, at han simpelthen bremsede for sent i en af chikanerne.

(43/53): Nu har Kimi Räikkönen netop sat hurtigste tid.

(44/53): De to Ferrari-racere er begyndt at hente en del ind på de to Mercedes-racere, men det kræver nok et ekstra pit stop, hvis de skal kunne drille sølvpilene.

(45/53): Nu begynder Rosberg, at ville lege med medhensyn til tiderne, så det er kun Hamilton som taber tid.

(46/53): Tendensen fortsætter med hensyn til at Hamilton taber tid til Räikkönen, Vettel og Rosberg.

(47/53): Så satte Daniel Ricciardo netop løbets hurtigste tid og han er i dette øjeblik også kommet forbi Valtteri Bottas.

(48/53): Max Verstappen har fanget Sergio Perez, så der kommer nok en duel mellem de to snart.

(49/53): Der kom Verstappen så forbi Sergio Perez.

(50/53): Der er stilstand oppe foran, så det ser ud til, at resultatet er fundet.

Omgang 51-53

(51/53): Nu har Kimi Räikkönen netop sat løbets hurtigste tid, men det hjælper ham ikke til at hente nogle placeringer.

(52/53): Kevin Magnussen ser ud til at slutte som nummer 17, hvilket er én placering bedre end Esteban Ocon.

(53/53): Så fik Fernando Alonso lige sat hurtigste omgang.

Der krydser Nico Rosberg stregen som vinder af årets italienske grand prix.

Lewis Hamilton snupper andenpladsen og Sebastian Vettel napper tredjepladsen.

Nico Rosberg.
Copyright Mercedes AMG


Længere nede i feltet slår Williams de to Force India-racere så deres interne duel bliver ved med at være tæt.

Dermed har vi følgende resultat af det italienske grand prix 2016.

1: Nico Rosberg.
2: Lewis Hamilton.
3: Sebastian Vettel.
4: Kimi Räikkönen.
5: Daniel Ricciardo.
6: Valtteri Bottas.
7: Max Verstappen.
8: Sergio Perez.
9: Felipe Massa.
10: Nico Hülkenberg.
11: Romain Grosjean.
12: Jenson Button.
13: Esteban Gutierrez.
14: Fernando Alonso.
15: Carlos Sainz.
16: Marcus Ericsson.
17: Kevin Magnussen.
18: Esteban Ocon.

Udgåede kørere.
Daniil Kvyat.
Pascal Wehrlein.
Jolyon Palmer.
Felipe Nasr.

Dagens resultat betyder, at forspringet mellem Nico Rosberg og Lewis Hamilton nu er nede på 2 point, hvilket gør det rigtig spændende i resten af sæsonen. Dermed er der langt op til endnu mere spænding om fjorten dage, når det går løs i Singapore. Og med de ord vil jeg gerne sige farvel og tak for denne gang, vi skrives ved om fjorten dage og i må fortsat have en rigtig dejlig søndag.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ricciardo: Det gjorde ondt Flere problemer for Ocon »