Kimi kører igen!

Finske Kimi Räikkönen måtte på grund af en positiv coronatest se de to seneste Formel 1-grandprixer hjemme fra sofaen i Finland. Men nu melder han sig klar til Ruslands grandprix.

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 13/9 2021 klokken 20:09

Den kommende Formel 1-pensionist Kimi Räikkönen gik desværre glip af Hollands og Italiens Formel 1-grandprixer, hvor han blev erstattet hæderligt af polske Robert Kubica.

Men nu er finnen på vej tilbage til Formel 1-feltet, når der skal køres i Sochi i Rusland.

Det meddeler Räikkönen på Facebook og andre af hans sociale medier.

Siden sidste års F1-grandprix på Nürburgring har Räikkönen være den F1-kører i historien, som har kørt flest løb - 342 løb indtil videre.

Den 1. september i år meddelte Kimi Räikkönen, at han stopper i Formel 1 ved sæsonens afslutning.

Frankrigs Grand Prix 2021. Valtteri Bottas og Kimi RaikkonenFrankrigs Grand Prix 2021. Valtteri Bottas og Kimi Raikkonen
Copyright Mercedes AMG


Kimi Räikkönens Alfa Romeo overtages i 2022 af en anden finne, nemlig Valtteri Bottas.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER