Der er kørt 11 løb i denne sæson og Mercedes har vundet de ti af dem, hvilket må siges at være rimelig suverænt. Det betyder at de lige nu føre med 154 point i konstruktørmesterskabet, hvilket gør at ingen rigtig kan true dem, eller kan de? Der mangler fortsat 10 løb i denne sæson, så Mercedes kan på ingen måde slappe af. Begynder de at slappe af, kan det ende med at de bliver indhentet af de andre hold, mener Toto Wolff.
Lewis Hamilton og Nico Rosberg
Copyright Mercedes AMG
Mercedes Teamchefen mener nemlig, at de andre ikke er så langt efter, at sølvpilene kan smide paraderne helt, fordi så går det galt.
"Hvis man begynder at slappe af og tænke at den er hjemme, så bliver du slået, sådan er det. Man er nødt til at se truslen over det hele og tænke, at det kan være ens konkurrenter kan gøre et bedre job på den næste bane man skal til. Man er også nødt til at tænke, at vi skal holde vores position til næste sæson, fordi der sker mange ændringer. Så nej vi slapper ikke af og det kan vi heller ikke tillade os," lyder det fra Toto Wolff.
Toto Wolff
Copyright Mercedes AMG
Den østrigske teamchef har da også ret, fordi ja Mercedes er suveræne, men det kan hurtigt ændre sig. Lewis Hamilton har som bekendt brugt alle de motorer han må, så næste gang han skal have skiftet motor falder hammeren og han bliver straffet. Det vil så gentage sig hver eneste gang han skal have skiftet motor, hvilket kan ende med at blive mange gange. Det kan gøre at Mercedes så kun har en konkurrence dygtig bil, hvilket vil gøre det nemmere for de andre at hente ind på dem.