Red Bull var villig til at ofre sejren

Red Bull var forberedt på, at Mercedes ville splitte deres strategier. Nu forklarer Horner, at de var mest fokuserede på Hamilton

Hollands Grand Prix 2021 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Simon Kraglund (sk@bmf1.dk) d. 6/9 2021 klokken 20:09

Mercedes splittede deres strategier i søndagens grand prix på Zandvoort, hvor Hamilton kørte en to-stopper og Bottas en et-stopper.

Da Hamilton og Verstappen pittede førte Bottas lige pludseligt løbet, og var derfor med i kampen om sejren.

Bottas kørte længere i første stint og meningen var, at han skulle holde Verstappen tilbage, så Hamilton kunne komme tættere på sin titelkonkurrent og på den måde kunne Mercedes undercutte Red Bull nemmere.

Red Bull kunne godt se, at Bottas ville køre en et-stopper. Red Bull valgte at følge Hamilton i stedet for Bottas selvom det kunne have betydet, at de ikke ville have vundet løbet.

“Vores fokus var på Lewis. Han er vores tætteste konkurrent, så det var ham vi valgte af de to, selvom der var en risiko for at tabe løbet,” lyder det fra Horner ifølge motorsport.com

“Det var vigtigt at score pointene mod Lewis.”

“Vi forventede, at de ville splitte deres strategi, som de gjorde. De havde to biler med i kampen - de kørte aggressivt med Lewis og kørte langt med Valtteri.”

“Fordi to-stopsstrategien var en hurtigere strategi, så var det afgørende øjeblik, da vi overhalede Valtteri med det samme. Og det gjorde Max.”

“Det åbnede op for muligheder for at gøre den anden halvdel af løbet mere håndterbar. Hvis han havde brugt mange omgange bag Valtteri, så kunne vi have været udsat for et undercut,” lød det fra holdchefen.

OM SKRIBENTEN

Simon fra BMF1 Simon er forholdsvis ny på BMF1, og han har set Formel 1 siden 2005, så det er det meste af hans liv.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Wolff: Bottas fortjente at blive Mercedes klagen afventer FIA »