Haas valgte ikke at pitte erfarne Romain Grosjean under safety-car, i modsætningen til de ni andre hold på gridden.
Haas-køreren lå derfor lige pludselig på femtepladsen foran de to Mclaren-racere og Ricciardo i Renault-bilen.
Grosjean fik en advarsel for at flytte sig i bremsezonen, da Carlos Sainz prøvede at overhale Haas-piloten. Manøvren skete en gang mere, bare i mod Daniel Ricciardo, noget som Renault-køreren ikke var tilfreds med.
Japans Grand Prix 2019. Romain Grosjean på vej i pitten
Copyright Haas F1
“Vi vil nok bringe det op til næste kørermøde i næste weekend, bare for at få andres synspunkt på det, men jeg er sikker på, at alle er enige, det var bare for sent, at han flyttede sig,” lyder det fra australieren i følge
motorsport.com .
Max Verstappen var tidligere kendt for at forsvare på samme måde som Grosjean, men den syvdobbelte Grand prix-vinder føler også, at hollænderen lærte af det.
Ungarns Grand Prix 2020. Max Verstappen
Copyright Red Bull Contentpool
“Tilbage i 2016 gjorde Max (Verstappen) det samme et par gange i bremsezonen, og det har vi adresseret, og jeg føler, at vi var kommet videre.”
“Jeg har givet min mening om situationen til Romain, og jeg prøvede at give ham en diplomatisk forklaring. Hvis vi bringer det op til fredagens kørermøde, åbner det op for en samtale, han vil blive klargjort en smule mere.”
“Jeg er sikker på at kørerne vil sige, at det var på grænsen. Generelt er det en unødvendig risiko for os alle, selv for ham, han risikerede at få en punktering eller noget i den retning, lød det fra Ricciardo.